Planerne om at flytte granitskulpturen Fowli, som er lavet af billedhugger Anders Friis, fra pladsen på Leret i Hirtshals har mødt hård kritik efter den første omtale på NordsøPosten.
– Hvis ideen er født i Hirtshals Byforum, mener jeg, man med rette kan hævde, at organisationen har spiller fallit og i virkeligheden modarbejdet sit mandat, lyder det fra Hans Wendelboe Bøcher i Horne.
At fjerne en vellidt og ikonisk skulptur er det modsatte af at tjene borgerne for at fremme et engageret lokalt præg, påpeger Hans Wendelboe Bøcher med henvisning til vedtægterne hos Byforum.
Afslutningsvis påpeger han med henvisning til forslaget om en ny skulptur, at en kæmpe menneskehånd og en kammusling, pegende mod en spansk pilgrimsstation, virker fortænkt.
Hvis skulpturen med kammuslingen overhovedet skal have gang på jord, ville det kræve en stander med forklarende tekst. Fowli er derimod let at afkode, mener altså Hans Wendelboe Bøcher.
Under linkene til de to tidligere artikler om sagen har det således haglet ned med hård kritik fra mange lokale borgere, hvilket fortsat finder sted i gruppen Hirtshals og hos NordsøPosten på Facebook.
Nogen kunne måske derfor have Byforum mistænkt for ligefrem at have et politisk trumfkort i baghånden, hvilket eksempelvis kunne tænkes at handle om en myndigheds forhold til placeringen på Leret.
Link til tidligere artikler
Knud Størup er dybt rystet over planerne om at flytte Fowli fra Leret
Ja nu nærmer vi os jo snart April måned…så det er måske optakt til…en…Aprilsnar..