Man finder mange spændende ting, når man dykker ned i arkiverne, som de for nylig har gjort det hos Nordsøen Forskerpark.
I deres (meget) store fotomappe gemmer der sig eksempelvis mere end 41 års historie og dermed dokumentation for den store udvikling, som huset og hele området har været igennem ved Willemoesvej.
Det ses blandt andet på de flotte luftfotos, som de har fået taget igennem årene. Her kan man se udviklingen, fra da Forskerparken (dengang Nordsøcentret) i starten af 1980’erne blot var en visionær idé og en nærmest bar mark til i dag.
Nu er det et stort center med blandt andet flere end 20 virksomheder, topmoderne forskningsfaciliteter, to uddannelser inden for fiskeri og akvakultur, Europas største prøvetank, møde- og konferencefaciliteter til enhver lejlighed og ikke mindst deres gode nabo Nordsøen Oceanarium.
Mon ikke de personer, der satte projektet i søen for snart et halvt århundrede siden, ville være ret stolte af udviklingen? Det er de i hvert fald og af gode grunde på stedet!


