Når efteråret nærmer sig, lukker skolerne dørene for en uges tid i oktober. Efterårsferien i uge 42 er noget, mange ser frem til – en uge, hvor der er tid til at rejse eller blot nyde hyggelige stunder med familie og venner, skriver Klub VHM.
Men hvorfor holder vi egentlig ferie nu? Det er jo kun to måneder siden, sommerferien sluttede. Svaret ligger gemt i historien, hvor efterårsferien begyndte som en tid, hvor børnene ikke fik fri for at slappe af – men for at arbejde hårdt i marken.
For mere end 100 år siden var Danmark et landbrugsland, hvor landbruget spillede en central rolle i økonomien, og børns arbejdskraft var nødvendig i mange familier. I de tidlige 1900-tallers landdistrikter var børnene lige så vigtige som de voksne, især under høsten.
Når ploven havde vendt den kolde, fugtige efterårsjord og blotlagt kartoflerne, blev det børnenes tur. De gik i rækker bag ploven med kurve i hænderne, klar til at samle kartoflerne, som nu lå spredt over marken. Med vinden piskende i ansigterne og mudder under støvlerne bøjede de sig igen og igen for at fylde kurvene. Kartoflerne skulle hurtigt i hus, inden vinteren satte ind. Det var lange og udmattende dage på marken, og hvert barn vidste, at deres indsats var afgørende for familiens forsyninger i de kolde måneder.
Kartoffelhøsten var et kapløb mod tiden, og her blev kartoffelferien født.
Den 29. juli 1814 blev der indført tre nye skolelove i Danmark af Kong Christian VI, der omfattede hhv landdistrikter, købstæder og København. Selvom lovene varierede i indhold, var formålet det samme: at opdrage børn til at blive gode kristne og loyale borgere.
Loven løftede standarden for dansk skolegang ved at indføre obligatorisk undervisning for alle børn fra de fyldte 7 år og frem til konfirmationen. Der blev nu stillet højere krav til undervisningen, og ud over læsning og kristendom skulle børnene også undervises i at skrive og regne.
Loven for landdistrikterne, “Anordning for Almue-Skolevæsenet paa Landet”, fastslog dog også, at skolegang på landet skulle foregå hver anden dag, mens børn i byerne gik i skole hver dag. Ferierne blev struktureret efter landbrugets behov for børnenes arbejdskraft. I lovteksten kan man læse:
“§. 12.: Forældre og Huusbonder, som ere Gaardbrugere, maae have Ret til at beholde deres Børn og Tyende, som ere over 10 Aar gamle og beviisligen bruges til Markarbeide, hiemme fra Skolen 2 til 3 Uger i Sædetiden om Foraaret og 3 til 4 Uger om Efteraaret.”
Denne opdeling mellem land og by i skoleloven eksisterede helt frem til 1958, hvor en lovændring forenede skolesystemet under én fælles lov for hele landet.
I mange familier skabte skolegangen et dilemma mellem at følge lovens krav og sikre gårdens overlevelse. Dette blev særligt tydeligt om efteråret, hvor høsten krævede mange hænder. Samtidig havde lærerne svært ved at få undervisningen til at hænge sammen, når børnene udeblev fra skolen på grund af markarbejde på forskellige tidspunkter.
Løsningen kom med en ny lov i 1899, der fastsatte, at kartoffelferien skulle ligge fast i uge 42.
Mens bybørn ikke havde det samme behov for at hjælpe til med landbruget, blev ferien alligevel en del af skoleåret – og for mange blev den et symbol på forskellen mellem by og land.
I løbet af 1900-tallet begyndte Danmark at ændre sig. Landbruget blev mekaniseret, og behovet for børns arbejdskraft faldt gradvist. Kartoffelferien mistede sin oprindelige betydning, men levede videre – ikke længere som en arbejdsferie, men som en almindelig skoleferie.
I takt med at flere danskere flyttede fra landet til byerne, blev kartoffelferien til efterårsferien, som vi kender den i dag. Det, der startede som en nødvendighed for landbruget, blev til en traditionel skoleferie, hvor børn i stedet kunne bruge tiden på afslapning og samvær med familien.
Fra de tidlige skolelove, hvor børn måtte balancere mellem ploven og tavlen, til nutidens hyggelige efterårsdage, er efterårsferien et tydeligt eksempel på, hvordan samfundets behov har formet vores traditioner.
Kartoffeldagen i Mosbjerg 2024
Kartoflen spiller hovedrollen, når dørene slås op for den årlige KARTOFFELDAG onsdag d. 16. oktober 2024 i efterårsferie uge 42 i Mosbjerg.
Dagen er kulminationen på årets arbejde i markerne og i køkkenhaven ved Husmandsstedet, da det er på denne dag, hvor kartoflerne og roerne i marken og grøntsagerne fra køkkenhaven skal op af jorden og videre ud til forbrugerne – nemlig museets gæster.
Læs MEGET MERE om Kartoffeldagen i Mosbjerg HER.