Da Nanna Sølvkær Schütz først havde fået ideen om et pizzeria i Løkken, kunne hun ikke få tanken ud af hovedet igen. Hun gjorde status over sine midler, fandt et passende lokale, søgte orlov fra sit arbejde i Aarhus og åbnede Slice Of Life, skriver TV2 Nord.
I løbet af sommermånederne blev byens nye pizzeria en stor succes, og Nanna Sølvkær Schütz, der egentlig havde forestillet sig, at livet som selvstændig bød på et mindre presset arbejdsliv, måtte hurtigt sande, at sådan forholdt det sig ikke.
– Jeg havde sådan en forestilling om, at mine dage ville starte med tid til surf og morgendyp i Vesterhavet, men sådan blev det jo bare overhovedet ikke, siger hun.
Hun forklarer, at hun havde en opsparing, og den ville hun bruge. Hun havde gjort det op med sig selv, at hvis den gik tabt, så kunne hun godt leve med det, for så vidste hun, at hun havde gjort et forsøg.
Læs hele historien her hos TV2 Nord.