Det snart forgangne 2020 har på mange måder været et skelsættende år med coronakrise og Covid-19.
For Christian Stange betød det 14 dage offshore, hvorefter store dele af branchen med rejsemontører blev ramt og sendt hjem fra Nordsøen.
– Så efter 25 år on and off i udlandet, hvoraf de sidste 16 år har været offshore i Norge, stopper denne epoke i mit og vores liv, fortæller lokale Christian Stange, som den 1. januar 2021 efter de mange år med drømmejobs kan starte som elektriker ved Teknisk Afdeling hos Regionshospital Nord i Hjørring.
Christian Stange glæder sig meget til at komme i gang med de nye udfordringer, som han forventer, der bliver nok mange af og ikke mindst at møde nye kollegaer på jobbet i Hjørring.