Forestil dig, at du efter et langt liv med arbejde og et meget aktivt fritidsliv pludselig rammes af sygdom.
Arbejdet som hidtil har været krævende og spændende, er pludselig for stor en mundfuld. Alle dine fritidsinteresser tager også mere end de giver på energikontoen. Selv små gøremål, som tidligere gjorde dig glad og godt tilpas, kan nu sidde fysisk i kroppen i mange dage efterfølgende.
Mange medmennesker oplever ifølge Foreningen Jordforbindelsen, at deres liv forandres markant i forbindelser med sygdom, men sygdom påvirker i høj grad også deres mentale sundhed. Og den mentale sundhed ved deres nærmeste.
FÆLLESSKABER KAN VÆRE EN HJÆLP
Medmennesker, der er udfordret, kan meget let ende i en negativ spiral som resulterer i isolation og ensomhed.
Dette kan imødekommes gennem fællesskabende aktiviteter, eksempelvis i form af det fælles tredje. Gennem aktiviteter som bålmad, håndværk, dyr og lignende opnås relationer til andre ligesindende. Herved opnår den enkelte perspektivering og reflektion omkring egen situation.
Noget der kan balancere selvbilledet i et samfund, hvor glansbillederne fra de sociale medier meget hurtigt kan slå os alle i hovedet med tanker omkring utilstrækkelighed, præstationevne og så videre.
ENDNU EN SUCCESHISTORIE
Blandt Foreningen Jordforbindelsens deltagere er der rigtig mange succeshistorier.
Af hensyn til deltagernes anonymitet er det dog sjældent, at historierne deles af Foreningen Jordforbindelsen. Denne har de dog fået lov til at dele, forudsat at de opretholder anonymiteten.
– En mand, vi kan kalde ham Svend-Bent som i Sallies Historier, har gennem et år været tilknyttet flere af foreningens tilbud. Undervejs har Svend-Bent også været tilknyttet sundhedsvæsenet i forhold til udredning og genoptræning. Svend-Bent startede som deltager ved Tømrerlusene, der er et at tilbudene under Mændsyssel – Mænds Mødesteder i Vendsyssel, lyder det fra formand Carsten Hjerresen
– I takt med at Svend-Bent har opnået mestringsoplevelser og deraf mere mentalt overskud, har han gradvist fået flere muligheder og dermed også mere ansvar. Efterhånden blev det udvidet til en decideret tovholderfunktion i både Tømrerlusene og på flere andre områder. De sidste 5 måneder i form af en decideret praktik fra Jobcentret i Hjørring Kommune.
For to uger siden takkede Svend-Bent midlertidigt af i Tømrerlusene for i stedet at starte i arbejdsprøvning. I den anledning blev der arbejdet på det nyeste rekreative projekt – en håndlavet kop. I øvrigt er Svend-Bents praktik ikke den eneste af sin slags.
– Vi har netop afsluttet en anden praktik fra Jobcentret i Aalborg i tillæg til at vi har tilrettelagt flere ressourceforløb, samt praktikker for Hjørringskolen, UCN mm.
ERHVERVSNETVÆRK GIVER RESULTATER
– I arbejdet med at finde det rigtige sted til arbejdsprøvningen, havde vi igen stor gavn af at være en del af erhvervsnetværket BNI. I kraft af vores partnerskab i BNI fik vi skabt kontakt til den virksomhed, hvor Svend-Bent nu er kommet i arbejdsprøvning.
– I forhold til et erhvervsnetværk kan vi på den ene side bidrage ved at være en tryg samarbejdspartner for de andre partnere i BNI, når en af deres medarbejdere har behov for støtte. Vi kan samtidig være at aktiv medspiller omkring det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Eksempelvis i form af supplerende arbejdsmiljøuddannelser. Og så har vi gennem vores 1.500 årlige deltagere et enormt netværk, der som alle andre har behov for de ydelser, som BNI partnerne tilbyder, uddyber de hos Foreningen Jordforbindelsen.
– På den anden side kan de andre partnere bringes i spil, når vi skal hjælpe vores deltagere videre med nye muligheder. Som i dette tilfælde, hvor vi rykker et medmenneske fra sygemeldt til arbejdssøgende. Tak for godt partnersamarbejde i BNI. Og held og lykke til Svend-Bent. Vi glæder os til arbejdsprøvning er afsluttet, så du forhåbentlig igen kan deltage aktivt ved os.
Navnet på både praktik virksomheden og Svend-Bent er af hensyn til anonymitet ikke nævnt.
STØT FORENINGENS INDSATS GENNEM STØTTEMEDLEMSSKAB
Vidste du i øvrigt, at det er muligt at blive støttemedlem af foreningen? Dette gælder både som privat og som virksomhed / organisation.
Et støttemedlemsskab hjælper dem til at fortsætte udviklingen af gratis uforpligtende fællesskaber. Men det kan også hjælpe din virksomheds interne fokus på mental trivsel, CSR, rabatter på foredrag/kurser med mere.
– Vi ønsker at skabe fællesskaber, hvor alle kan være med – også alle de medmennesker, der ikke nødvendigvis kan afse ekstra udgifter til kontingenter eller brugerbetaling på de enkelte aktiviteter. På den måde reducerer vi risikoen for, at der opstår ulighed i befolkningens sundhed. Samtidig skaber vi relationer på tværs af de traditionelle skel som køn, alder, etnicitet, social status osv, forklarer formand, Carsten Hjerresen, og fortsætter:
“Alle foreningens udgifter dækkes af fondsmidler og offentlige puljer, som vi søger hjem til de forskellige aktiviteter. Fondsmidler kan typisk kun søges til projektudvikling. Det vil sige, at vores kontinuerlige tilbud skal dækkes af beskeden støtte i form af kommunal §18 Støtte til frivilligt socialt arbejde. Vi forventer, at vi gennem støttemedlemskaber vil kunne sikre et trygt økonomisk fundament for de gratis uforpligtende fællesskaber.”
Du kan se mere om støttemedlemsskab for virksomheder / organisationer her.
Du kan se mere om støttemedlemsskab for private her.
FORENINGEN JORDFORBINDELSEN
Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Foreningens aktiviteter udvikles og tilrettelægges af ca 50 frivillige og har 1.500 årlige unikke deltagere.
Foreningen Jordforbindelsen er en non-profit organisation. Alle aktiviteter er gratis og anonyme.
Se i deres kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på: LinkedIn, Facebook og Instagram.
Du er også meget velkommen til at kontakte foreningen med forslag til nye aktiviteter eller spørgsmål om forening eller aktiviteter.
Skriv gerne en mail på: kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk
Læs mere om Foreningen Jordforbindelsen på: https://www.foreningenjordforbindelsen.dk/