Fra trafikkaos til rødt og grønt lys

Det er en fredag eftermiddag i november i 1962, og du sætter dig ud i bilen for at komme hjem efter en lang dag på job i Hjørring. Men du når ikke langt, før trafikken er tæt, og køerne er lange. Krydset ved Østergade og Frederikshavnsvej er som altid næsten umuligt at komme igennem.

Bilerne triller langsomt og tøvende, mens bilisterne venter på en åbning i trafikken. Heldigvis ankommer en patrulje, og et par betjente begynder at guide trafikken. Efter alt for lang tid er du endelig på vej hjem.

Ovenstående trafikkaos kan man læse om i Vendsyssel Tidende i 1962.

Fra slutningen af 50’erne og frem gennemgår Danmark en voldsom stigning i velstand. Vi bliver rigere og rigere, og reallønnen fordobles for mange – og denne velstand bruger vi bl.a. på at købe biler. I 1961 kørte der 470.000 biler rundt på de danske veje. Jo flere biler, jo mere trafik, og nord for Limfjorden var det sparsomt med trafikregulerede lyskryds. Selvom Danmarks første lyskryds blev indviet i København helt tilbage i 1928, fik Hjørring først sit første lyskryds knap 40 år senere – i 1964.

Ved et byrådsmøde i september 1962 blev det vedtaget, at der skulle opstilles et ”lysreguleringsanlæg i det stærkt trafikerede kryds Broen/Østergade.” Borgmesteren oplyste, at man havde besluttet at modtage et tilbud fra et københavnsk firma på i alt 110.000 kr.

Beløbet, der i dag svarer til 1,5 million kr., skulle byrådet dog ikke selv hoste op med, for vejdirektoratet refunderede hele 85 % af bruttoudgifterne ved denne type anlægsarbejde. Til sammenligning kan man se, at da Hjørring Kommune i 2020 anlagde ny lysregulering på Ålborgvej, kostede det 600.000 kr.

Det var ikke kun trafikkøer, lysreguleringen ville kunne afhjælpe. I en notits fra 1963 kan man læse, at efter opførslen af en lysregulering i et kryds i København faldt antallet af ulykker fra ca. 30 til 3 årligt.

Der skulle dog stadig gå et par år, før man kunne indvie lysreguleringen i Hjørring. Byen manglede penge, og i marts 1964 måtte borgmester Jørgen H. Jensen skrabe ekstra mange penge ind i kommuneskatter for at få husholdningen til at gå op. Men de trafikale problemer i Hjørring lå borgmesteren på sinde, så der var stadig afsat penge til lysreguleringen i budgettet.

I maj var han i vejdirektoratet for at forhandle om sagen, og resultatet blev et tilsagn om, at der kunne ventes en igangsætningstilladelse inden længe.

Måske inspireret af den nærtstående lysregulering fandt følgende vittighed snart vej til spaltepladsen i Vendsyssel Tidende: En bilist og hans kone måtte på grund af et lille uheld gøre ophold ved en hyggelig lille bondegård – og mens manden rodede under vognen, kom konen i snak med bondens hustru. Denne var dybt interesseret i husholdningsforholdene inde i den store by og spurgte bl.a.: “Når nu de koger æg derinde, bruger de så et timeglas eller et mekanisk alarmapparat?” “Ingen af delene,” forklarede husmoderen fra den store by. “Vi har et trafiklys lige uden for vinduerne – og så giver jeg bare æggene tre røde og to grønne.”

Den 28. juni 1964 kan man læse, at ”Hjørrings første lysreguleringsanlæg – i det stærkt befærdede kryds Bispensgade/Østergade – er nu ved at tage form. Masterne er allerede rejst, og de første lanterner sat på plads.”

En uge senere sker det så endelig. Efter succesfulde generalprøver kan Hjørrings første trafiklys indvies søndag d. 5. juli 1964. ”Anlægget er endda så sindrigt indrettet, at det selv registrerer, når der opstår et særligt stærkt trafikpres fra en bestemt retning, hvorefter intervallerne mellem rødt og grønt lys ændres til fordel for den side i krydset, hvor de fleste biler venter.”

Selvom lysreguleringen var en stor hjælp til at afhjælpe de store bilkøer, var det dog ikke alle, der var lige begejstrede, og nogle havde svært ved at vænne sig til lysreguleringens luner.

I nogle tilfælde havde man kun 8 sekunder til at komme over for grønt. Stadsingeniøren forklarede i Vendsyssel Tidende, at anlægget er opsat til at variere mellem 8 og 24 sekunder, alt efter trafikken i øjeblikket. Det styres automatisk og efter behov ved hjælp af ”føletråde” i vognbanerne. At kun to eller tre biler kan nå over ved grønt, mener det lokale politi nok mest af alt handler om, at Hjørringenserne lige skal vænne sig til, at man skal være klar til at køre, når der bliver grønt.

Året efter kunne man igen i Vendsyssel Tidende læse, at Hjørring Kommune havde planer om at udvide lysreguleringen i byen. I løbet af sommeren ville de få opsat anlæg ved Br. Seidelinsgade/Østergade og i krydset ved Trianglen samt der, hvor den på det tidspunkt nye Hirtshalsvej krydser Skagensvej. Et samlet anlæg til 250.000 kr., som der dog kun var afsat 50.000 kr. til.

I dag er der 2.830.000 biler på vejene i Danmark – altså 6 gange så mange som i starten af 1960’erne – og vi har heldigvis fået lært at køre, når der er grønt.

Hvad sker der?

Læs mere og tilmeld Klub VHM.

Kilde: VHM.