Sammenhold, relationer, vidensdeling og succes er ifølge tovholderne helt centrale værdier hos BNI Hjørring.
Forleden havde det seriøse erhvervsnetværk da også besøg af Rasmus Rasmussen fra Brdr. Hosbond A/S og Mads Mørch fra XL-BYG a.m.b.a. i Tårs. Deres engagerede deltagelse illustrerer meget godt stemningen til netværksmøderne.

Frank Elefsen fra Byens Mæglere Aps opdaterede blandt andet medlemmerne på, at han har har valgt ikke at lave eksklusivaftaler med banker, forsikringsselskaber og kreditforeninger, for hos ham er det kunden, der er i fokus. Det giver frihed og tryghed.
Derudover laver han også valuarvurderinger, syn og skønsforretninger og er sagkyndig i Taksationsmyndigheden. Ligesom han vurderer ulempeerstatninger for naboer til nye vindmølleparker i hele Danmark.