De fleste i Hirtshals kender Frede Fyrtårn. Han er maskot for Hirtshals Handel & Erhverv. Han er en rigtig flink fyr der altid har en kurv med slik under armen, som han beredvilligt deler ud til børnene.
På fredag er der imidlertid en helt anderledes stemning fortæller Tommy Høj, formand for Hirtshals Handel og Erhverv (HHE). Her er det nemlig Igor Den Grusomme, der har fået slikkurven. Han er bestemt ikke rar at se på, når han trækker rundt med en vogn med en kiste på.
– Det er jo Halloween så det er naturligt at vi bruger dagen på at skabe lidt (U)hygge stemning. Vi har fået fat på en original kistevogn og en falsk kiste, som bliver trukket igennem gaderne. Der vil stadig blive uddelt masser af slik, men vi er spændt på at se om børnene tør tage imod det, fra den lidet sympatiske person, siger Tommy Høj.
– Ellers kan man jo bare kigge ind i byens mange butikker og restauranter. Jeg ved at rigtig man har sat en stor slikskål frem på dagen. Vi har i øvrigt et stort program på dagen som man kan læse nærmere om på hjemmesiden for Halloween i Hirtshals, slutter formanden.