De danske fiskere landede 2.266 ton torsk i årets første seks måneder, skriver Fiskeri Tidende.
Det er en markant fremgang sammenlignet med første halvår sidste år, hvor de danske fiskere landede 1.479 ton torsk.
Fremgangen skyldes, at torskekvoten i Nordsøen er blevet hævet markant i år.
Det er især i den nordlige del af Nordsøen, at der er fremgang i landingerne af torsk.
Her er landingerne næsten fordoblet fra 534 ton til 1.013 ton.
Der er også fremgang i landingerne fra den centrale del af Nordsøen, hvorfra landingerne er steget fra 243 ton til 327 ton.
Fra Skagerrak har de danske fiskere landet 877 ton mod 640 ton i perioden sidste år.
Hanstholm er den havn, hvortil de danske fiskere har landet flest torsk. Herefter følger Thyborøn og Hirtshals.
De samlede danske landinger af torsk havde i første halvår en værdi på 79 millioner kroner mod 54 millioner kroner i perioden sidste år.
Kilde: Fiskeri Tidende.