De danske fiskere har i årets første ti måneder landet 3.771 ton torsk til en værdi af 145 millioner kroner.
Det er en fremgang sammenlignet med samme periode sidste år, hvor fiskerne landede 3.548 ton torsk til en værdi af 129 millioner kroner.
Fremgangen smitter positivt af på landingstallene i både Hanstholm, Thyborøn, Hirtshals, Skagen og Thorsminde.
Hanstholm Havn er imidlertid den danske havn, hvortil de danske fiskere har landet flest torsk i perioden.
Til Hanstholm Havn har de danske fiskere landet 1.237 ton torsk til en værdi af 46 millioner kroner.
Kilde: Fiskeri Tidende.