Auktionshallen på Norgeskajen vil denne lørdag i nogle skønne timer summe af liv og herlig sommerstemning, så mød op med hele familien og få en god oplevelse på havnen i Hirtshals.
– I nattens løb er der kommet friske fisk ind til dagens fiskeauktion for alle. Dagen hvor der er mulighed for at få del i det største udbud af fisk, der er tilgængelig for alle. Al slags fisk pakket i forbrugervenlige portioner bortauktioneres, fortæller Jørgen Laursen fra Lions Club.
– Klokken 13 starter auktionen, men allerede en time før er der adgang til at studere mulighederne for et godt og spændende køb. Kom frisk til auktionskajen i Hirtshals, tilføjer en morgenfrisk Jørgen Laursen.
Dagens program
Kl. 11.00: Pakning af fisk
Kl. 11.30: Salg af fiskeretter og drikkevarer udendørs. Mulighed for en skøn fiskefrokost i det fri.
Kl. 13.00 Fiskeauktionen starter
Det indkomne auktionsbeløb går ubeskåret til Lions Clubs humanitære arbejde, så kom og nyd den skønne stemning, gør en god handel og støt samtidig det gode formål.