Peter Ernst Sundbæk havde stået i spidsen for at gøre idéen til virkelighed og at sætte en række initiativer i gang, da han i februar blev fritstillet af bestyrelsen hos Nordsøen Fri Fagskole.
Efter at skolen havde været i drift i 8 måneder blev forstanderen med egne ord pludselig overflødig og blev fritstillet, efter at han angiveligt med bestyrelsens ord havde lavet en stor og prisværdig indsats.
– Jeg skal ærlig indrømme, at det var en mavepuster og svært at forstå. Jeg ville bedre kunne forstå bestyrelsens handling, hvis jeg havde stjålet af kassen, taget nogen på kasserne eller givet en på kassen, skriver Peter Ernst Sundbæk på LinkedIn.
– Bestyrelsen er i sin gode ret til at sætte en anden retning med en ny kaptajn på broen, men det får ikke mig til sidde i et hjørne og have ondt af mig selv, jeg er klar til nye eventyr, tilføjer den fritstillede forstander.
Hans kommende drømmejob findes ifølge opslaget måske inden for projektledelse på det pædagogiske område eller med undervisning, hvor man gerne tør tænke ud af boksen.
– Jeg har stor erfaring med funding af projekter både indenfor det pædagogiske område, men også i forhold til frivillighedsprojekter eller inden for idrætsområdet. Jeg er åben for det meste, hvis det er båret af optimisme, ordentlighed og ærlighed, slutter Peter Ernst Sundbæk.
Han er uddannet som radiotelegrafist, assurandør, bygningssnedker og socialpædagog, så han er igen med egne ord rimelig alsidig og åben overfor andre brancher samt udviklingsopgaver, hvis det giver mening.
Han kan fanges på sundbaek61@gmail.com og tlf. 61 27 60 17.