Uden frivillige, ingen Dana Cup. Sådan beskriver Dana Cup-direktør Jette Andersen vigtigheden af frivillige for organiseringen af en af verdens største ungdomsfodboldturneringer. Op mod 2000 frivillige yder et helt unikt og uvurderligt bidrag år efter år. Blandt dem er 66-årige Lone Bang Andersen.
“Jeg har været frivillig ved Dana Cup i mere end 30 år. De sidste mange år har jeg uddelt mad i Vendiahallen, hvor min datter og fire børnebørn også er en del af holdet,” smiler Lone, der faktisk startede sit frivillige arbejde et andet sted.
“Min gode venindes lillebror spurgte en dag, om det ville være noget for mig at hjælpe til i Frems klubhus under Dana Cup. Jeg havde ingen forbindelse til klubben, men kunne give en hånd med. Min veninde og jeg blev spurgt, om vi kunne lave burgere. Vi vidste det ikke, fordi vi aldrig havde prøvet det, men vi endte med at lave 34 burgere.”

“Da min datter fyldte fem og ville begynde at spille fodbold hos Fortuna, blev jeg frivillig her. Jeg fik ansvaret for at tørre bakker af, og ved udgangen af ugen besluttede jeg, at jeg aldrig ville hjælpe til ved Dana Cup igen. Jeg havde fået nok. Mine hænder var fuldstændig ødelagte. Men allerede året efter var jeg klar igen og har arbejdet i madleveringsvagter lige siden. Her arbejder jeg med folk, jeg kun ser en uge om året, men der er stadig en god fællesskabsfølelse. Vi har det sjovt, selvom det er en lang dag. I år har jeg 14 vagter, og jeg går omkring 28.000 skridt på hver vagt,” siger Lone, der også fungerer som guide. Det betyder, at hun hjælper med at hente spillere og ledere på færger og i lufthavne og hjælper dem til deres indkvartering.
“Jeg lærer ikke folk at kende på den måde, men der er stadig mange, der genkender mig, når de henter mad,” tilføjer hun. Når Lone ikke er frivillig ved Dana Cup i uge 30, er hun stadig frivillig i Hjørring Frems klubhus, hvor hun arbejder i kantinen ved hjemmekampe.


