Kræftens Bekæmpelse holder landsindsamling søndag den 11. april 2021.
Det er dagen, hvor tusindvis af danskere samler penge ind til kræftforskning, formidling og støtte til patienter og pårørende.
Vil du stå for en god indsamling i Hirtshals?
Som kampagneleder er det dig der planlægger og har styr på forberedelserne før, under og efter selve dagen.
Du er med til selv at tilrettelægge, hvordan det skal forløbe, og du kan evt. samle et team, så I er flere til at løfte opgaven. Du skal kunne lide at kommunikere med mange og kunne holde overblikket hele vejen.
Opgaverne er:
- At hverve så mange indsamlere som muligt – og synliggøre indsamlingen lokalt
fx med opslag, pressemeddelelser, i foreninger, på sociale medier etc. - Koordinere og have kontakt med bank, lokale sponsorer o.l.
- Kommunikere med indsamlere og med Kræftens Bekæmpelse.
- Have styr på ruter og indsamlingsmateriale, så det hele er klar på dagen.
- Sende indsamlerene godt afsted, og sørge for at det foregår trygt og sikkert for alle.
- Håndtere de indsamlede pengebøtter, og indmelde det indsamlede beløb.
- At det bliver en god oplevelse for alle og giver et godt udbytte.
Du får selvfølgelig støtte og sparring med Kræftens Bekæmpelse hele vejen igennem.
Der vil være materialer og systemer til brug for kommunikation med indsamlere, bestillinger og ruteplanlægning.
Start: Fra nu.
At være kampagneleder er en spændende, selvstændig opgave, hvor dine kompetencer bliver styrket:
- Du får god erfaring med at være leder og organisere en meningsfuld aktivitet, der involverer mange mennesker.
- Du kommer til at møde mange andre fra dit lokalområde.
- Du får gode, sjove oplevelser sammen med andre frivillige.
- Du bliver en del af et team, der skaber resultater og gør en konkret forskel for kræftsagen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Kunne du tænke dig at blive kampagneleder i Hirtshals skal du udfylde formularen i ‘kontakt organisation’ i toppen af siden.
Vi arbejder for et liv uden kræft gennem forskning, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende.
Frivillige gør en stor forskel for kræftsagen – vi håber, at du vil være med.
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.