Naturmødets frivillige er hele kernen i Naturmødet. Og de gør en kæmpe forskel før, under og efter Naturmødet.
Så har du lyst til at bruge dine unikke evner til at skabe større fokus på naturen og biodiversiteten i Danmark, og brænder dit hjerte for det gode, sande og skønne og at løfte i flok? Eller er du blot interesseret i frivillig eventplanlægning og udførelse? Og vil gerne have lidt guf på CV´et? Hvis ja, så er det dig, de leder efter til Naturmødet.

Naturmødet er en stor årlig event i Hirtshals med over 36.000 besøgende fordelt over 3 dage i maj måned. I disse dage er der et utal af programpunkter, debatter, koncerter og aktiviteter, som danner rammerne for skabelsen af den nuværende og fremtidige naturudvikling og dagsorden i Danmark. Og det kan DU være med til at sætte dit personlige præg på.
Naturmødet i Hirtshals løber af stablen den 22. til 24. maj 2025.
Download Naturmødets Frivillighåndbog 2025