Hjørrings borgmester Søren Smalbro (V) ender med et smalt og rødt budgetforlig, formentlig senere fredag, hævder Frode Larsen (Nye Borgerlige) og Erik Høgh-Sørensen (Uafhængigt Frit Parti) .
Både Frode Larsen og Erik Høgh-Sørensen blev sent torsdag sendt ud af forhandlingerne, hvorefter forligspartierne står til at blive Socialdemokratiet, Radikale, SF, Enhedslisten og Venstre.
Borgmesteren ønskede udtrykkeligt et bredt forlig, men resultatet af budgetforlig 2023 bliver ifølge Frode Larsen og Erik Høgh-Sørensen historisk smalt.
UFP og NB blev torsdag smidt ud, selvom de med egne ord i slutfasen fandt 18 mio. kr. i ekstra penge i kommunens budgetter. Disse penge kunne angiveligt være brugt til enten serviceforbedringer eller hel eller delvis annullering af de planlagte skattestigninger næste år for 12 mio. kr.
Både Frode Larsen og Erik Høgh-Sørensen har længe modsat sig lukninger af sociale væresteder og andre nedskæringer på ældre- og ungeområdet i Hjørring Kommune. Mange af disse besparelser ender da heller ikke i budgetforliget. Ligeledes har UFP og NB værnet om eliteidræt inden for fodbold, badminton og kommunens biblioteker, mener de to byrødder.
– Borgmesteren har indrømmet, at han ikke fra start involverede os i forhandlingerne, men vi prøvede alligevel at spille med. Til sidst blev vi smidt ud, selvom vi paradoksalt nok stillede forslag, som ville have skaffet yderligere 18 millioner kroner i plus på bundlinjen. Det kunne have annulleret skattestigninger midt i en tid, da borgerne vil opleve både inflation og kommunale serviceforringelser, siger Frode Larsen og Erik Høgh-Sørensen.
– Vi er kritiske over for borgmester Søren Smalbros måde at forhandle budget på, fordi vi blev udelukket fra start. Vi var ellers 100 procent afgørende for, at han overhovedet blev borgmester, og vores valgforbund med Venstre sikrede Venstre et ekstra mandat ved valget. Det har der ikke været nogen tak for, så vi kan heller ikke være med til borgmesterens sparebudget og skattestigninger. Borgmesteren har splittet mere end samlet, og i dette forlig bliver han og hans parti Venstre kørt rundt i den røde manege.
Frode Larsen og Erik Høgh-Sørensen mener at kunne lægge hævd på at have fået nogle af de ideer, som ender i budgetforliget. Dette gælder f.eks. fjernelsen af den nye kommunaldirektør Leif Johannes Jensens gamle stilling, hvilket sparer 1,7 millioner kroner.
Korrespondancen torsdag:
Kære Frode og Erik
Jeg har nu været i kontakt med de øvrige i forligskredsen – dog undtagen Louise, der stadig er i udlandet. Jeres indspil til budgetforslaget fra forligskredsen vurderes at være så omfattende og forskelligt fra det budgetforslag der ligger fra forligskredsen at det vil være det samme som at starte hele budgetprocessen op på ny.
Derfor fastholdes forslaget fra forligskredsen.
Håber på forståelse herfor.
Venlig Hilsen
Søren Smalbro
Fra Erik Høgh-Sørensen og Frode Larsen:
Vi kan godt se os i en aftale, hvis vi får indfriet nogle af vore ønsker, og vi øger derfor finansieringen jævnfør vores tidligere fremsendte forslag.
Med det ekstra provenu kan hele eller dele af skattestigningen på 12 mio. kr. aflyses og/eller der kan finansieres yderligere velfærd såsom Blå Kors og klippekort til ældre.
Vi håber, ”ad hoc”-forligsgruppen vil tage vores udspil seriøst, men noterer beklageligvis, at vi først er blevet involveret sent i forløbet.
Med venlig hilsen
Byrådsmedlemmerne
Frode Larsen og Erik Høgh-Sørensen
Indtægtssiden, UFP og NB ønsker:
Flere nedskæringer på jobcentrene (ekstra 2,00 mio.)
Opsigelse af driftsaftale og flere besparelser på Vendsyssel Teater (ekstra 0,80 mio.)
Opsigelse af A20 læreraftale for at højne skolernes kvalitet og undervisningstid (ekstra 6,7 mio.)
Naturmødet (ekstra 2,00 mio.)
Abonnementer, pkt. 1.6 delvis (ekstra 0,25 mio.)
To juriststillinger (ekstra 1,50 mio.)
Hjørring Live (ekstra 0,15 mio.)
Unødig finansiering af pensionistkørekort (ekstra 0,03 mio.)
Hurtigere fjernelse af mellemlederlag i skolestrukturen (ekstra 2,00 mio.)
Aktivering og disponering af buffer for klimahændelser (ekstra 4,5 mio.)
Netto, ekstra: 17,93 mio. kr.
Udgiftssiden, NB’s og UFP’s ønsker.
Blå Kors (3.19), Klippekortsordningen (pkt. 3.16), delvis nedkørsel til strandene (pkt. 5.2), samme niveau for offentlig transport uden for NT (pkt. 5.5), eliteidrætskoordinator (pkt. 7.14), Skoletjenesten (pkt. 7.20), grønne områder (pkt. 5.7) Vi har flere punkter herunder, men ikke tid til at føre dem ind. Dvs. dette er ikke en komplet liste over NB’s og UFP’s ønsker.
Leif Johannes Jensen er økonomidirektør/arbejdsmarkedsdirektør/kommunaldirektør – er det overhovedet lovligt at samle de 3 stillinger hos én person? Hvem skal kontrollere om der foregår ulovligheder i jobcenteret? Hvem skal sikre at der ikke foregår ulovligheder i ydelseskontoret?
Hej Jimmy. Ja, det er lovligt. Man kan dog ikke afskaffe posten som topdirektør, dvs. kommunaldirektør. Det har kartellet af top-djøffere sørget for. Det er derfor, der er så mange kommunal-direktør-skandaler landet over. Det er en højkaste, der når de bliver fyret får årelang løn som eftervederlag. Mvh – Erik
At der er tale om en højkaste kan vi hurtigt blive enige om – men hvad med politikerne? Er man som politiker ikke forpligtet til at undersøge sagen når en borger påstår der er begået utallige lovbrud i en sag der allerede har kostet skatteyderne mio af kommunale skattekroner? Har man ikke et bestyrelsesansvar som medlem af kommunalbestyrelsen? Håber man på at højkasten kan klare skærene (det kan de ikke)?
Hej Jimmy,
Nu ved jeg faktisk ikke, om der er sket fejl i lige netop din sag, og døgnet har kun 24 timer, selv for byrådspolitikere.
Jeg har derimod taget en anden sag op og er overbevist om, at der i den sag er sket fejl:
https://nordsoeposten.dk/kun-tabere-i-bomsagen/
I øvrigt skriver du så sarkastisk i dine mails, at man som nytilkommen byrådsmedlem har svært ved at hitte hoved og hale i det hele.
Mvh – Erik