Af Frode Larsen og Erik Høgh-Sørensen
Byrådsmedlemmer for henholdsvis
Nye Borgerlige og Uafhængigt Frit Parti
Hjørring Kommune
Selvfølgelig skal der være topfodbold i Hjørring, når vi har to så gode hold som Fortuna Hjørring og Vendsyssel FF. Men vi skal ikke bruge 21,6 millioner kroner på et nyt lysanlæg på stadion, når vores velfærd er truet, og når borgmester Søren Smalbro (V) stadig planlægger at lukke skoler.
Vi stemmer nej og ser mindst to mulige forklaringer på, hvorfor det ublu krav pludselig opstår nu. Enten bliver Hjørring afpresset af Dansk Boldspil Union (DBU) og Divisionsforeningen.
Eller også er der sket en stor fejl i kommunalforvaltningen, som ledes af borgmesteren.
Det underlige er, at de nye krav ikke står i Divisionsforeningens seneste retningslinjer, se punkt 5 her: https://shorturl.at/fwBCF eller på DBU’s hjemmeside: https://shorturl.at/iwIOQ
Ønsker DBU mon, at Hjørring på det foreliggende grundlag skal købe nyt lysanlæg for 21,6 millioner kroner?
Som de første i byrådet har samarbejdspartierne NB og UFP sagt klart fra på det foreliggende grundlag.
Det fremgår af mandagens møde i Børne-, Fritids-, og Uddannelsesudvalget (BFU) (billedet).
Forvaltningens sagsfremstilling var mangelfuld. Uden dokumentation blev det blandt andet hævdet, at ”Fortuna Hjørring fik i 2022 afslag på at spille en UEFA kamp på Hjørring Stadion, fordi stadionbelysningen ikke levede op til kravene for afvikling af kampe i UEFAs slutrunde.”
Er det mon rigtigt? Vi har spurgt Fortuna og afventer svar.
Hvis DBU vitterlig har stillet disse krav, så må det siges kort og klart: DBU skal ikke tvinge os til Aalborg Stadion for at se vores fodboldhold Fortuna og Vendsyssel FF.
Vores hold. Vores stadion. Vores velfærd.
Og så pøj-pøj til Fortuna og VFF i weekendens hjemmekampe!
For en gangs skyld enig med de to. Det er vandvittigt. Er lyset ikke godt nok må klubberne leje sig ind et andet sted. Ellers må de betale en væsentligt højere leje af stadion.