Frode Larsen og Erik Høgh-Sørensen: Sådan reddes Bom-pigerne fra økonomisk ruin

Af Frode Larsen og Erik Høgh-Sørensen
Byrådsmedlemmer for henholdsvis
Nye Borgerlige og Uafhængigt Frit Parti
Hjørring Kommune

Medlemmerne af Hjørring Kommunes Økonomiudvalg sparkede forleden (15.9) igen til den kun 9-årige Caroline Bom og hendes to søstre, Josefine og Isabella. Udvalget accepterer, at de tre børn fra Sindal ruineres af gæld til kommunen.

Pigerne er uskyldige ofre for, at kommunen i 2018 bortførte dem fra deres hjem i halvandet år, mod deres vilje. Nu fortsætter tragedien. Når Caroline bliver 18 år og fuldt økonomisk myndig, skylder hun kommunen mindst 100.000 kroner via gebyrer, renter og renters rente.

Det kan lyde grotesk og bizart, at ofre for en ufrivillig tvangsfjernelse kan ende i en sådan situation. Men sådan er det i Hjørring Kommune, og faktisk kunne en del familier blive ramt på samme måde.

Da de tre Bom-piger i juni 2018 blev tvangsfjernet, skete det som nævnt mod deres vilje og, tilsyneladende, uden et holdbart anbringelsesgrundlag. Politiet rensede hurtigt faderen, Henrik Bom, for nogle anonymt fremførte beskyldninger. Ægteparret Bom kæmpede videre for at få deres børn hjem, og til sidst blev forældrene stort set renset i en såkaldt forældrekompetence-undersøgelse, FKU, på over 100 A4-sider. I mellemtiden cirkulerede kommunen de tre børn rundt på i alt ni respektive opholdssteder, adskilt fra hinanden.

Så kom børnene hjem, men kommunen tog hævn.

De mindreårige børn blev hver især idømt 55.000 kroner i ”sagsomkostninger”. For at nå det resultat måtte daværende borgmester Arne Boelt (S) og efterfølgeren Søren Smalbro (V) hyre eksterne advokater for 630.000 skatteyderkroner. Hele tvangsfjernelsessagen kan have kostet skatteyderne otte millioner kroner.

Kommunens advokater fra Norrbom Vinding vandt ikke på substansen, men fordi Bom-familien ikke havde penge nok til at føre sagen til ende i Hjørring Byret. Ingen ved, hvem der ville have vundet, hvis sagens substans var kommet til dom. Men resultatet var nok mest heldigt for Boelt, Smalbro og familieforvaltningen. Forleden var det derfor gratis for medlemmerne af kommunens Økonomiudvalg at give Bom-børnene et lille ekstra spark.

Det påfaldende er, at borgmester Smalbro i private telefonsamtaler har undskyldt og/eller beklaget sagsforløbet. Han har via medierne lovet, at en god løsning kan findes, men heller ikke i dette tilfælde har borgmesteren holdt ord. I forsommeren 2023 blev gældskravet mod børnene nemlig hastet videre til Gældsstyrelsen, som herefter gør det beskidte arbejde og inddriver penge fra børn. Med renter og renters rente.

Økonomiudvalget, der har repræsentanter for S, V, K, R, SF og Enhedslisten, hævder i en skrivelse til Bom-familien, at sagen ”ikke længere er aktiv”, og at der ikke er noget nyt. Men det er ikke sandt.

For det første er det nyt, at hver af de tre uskyldige pigers gæld hen over sommeren steg med cirka 3.000 kroner til nu 58.000 kroner.

For det andet er det nyt, at borgmester Smalbros forvaltning hastefremsendte kravet til Gældsstyrelsen uden først at søge den ”imødekommende” og ”fornuftige” løsning, som borgmesteren lovede.

For det tredje bryder Hjørring Kommune konsekvent og konstant FN’s børnekonvention, som sigter på at give børn over hele verden en tryg opvækst fri for børnearbejde og myndighedsovergreb. FN’s Børnekonvention har været lov i Danmark siden ratifikationen i 1991.

Som et lille ekstra spark har Smalbro via medierne beskyldt forældrene for at tænke i penge, fordi de anlagde en erstatningssag i børnenes navn. Det samlede krav var på 300.000 kroner for halvandet års ødelagt familieliv.

Borgmesteren fortier fakta: Når en kommune ikke vil erkende sine fejl, har ofre ikke anden mulighed end at lægge sag an. Sådan er loven. Erstatning for en uretfærdighed kommer ikke per automatik, og derfor er det upassende for borgmesteren at udskamme ofrene i Bom-sagen.

Smalbro og hans byrådsflertal i Økonomiudvalget henviser også ofte til, at de ikke kan gøre andet end at inddrive barnegælden; det ville være at forskelsbehandle andre borgere med gæld til det offentlige, hvis man lader Bom-børnene slippe. Men påstanden er usand. I ingen anden lokal gældsinddrivelse sker der så et klart brud på FN’s Børnekonvention.

Ligeledes undskylder forvaltning og byrådsflertal sig med, at børnenes gæld er bestemt af en byretsdommer i Hjørring. Det er en ansvarsfraskrivende bortforklaring.

Kendsgerningen er, at et byrådsflertal selv kørte retssagen op i en spids ved at nægte forlig. Kendsgerningen er, at kommunen, uanset byrettens ord, bryder FN’s Børnekonvention, som er lov i Danmark. Og kendsgerningen er, at det sagsmateriale, som cirkulerer blandt myndighederne i denne sag, indeholder graverende fejl, som kommunen dækker over.

Allerede på byrådsmødet 16. februar 2022 forsøgte vi (byrådsmedlemmerne Frode Larsen og Erik Høgh-Sørensen) at bilægge Bom-sagen ved forlig.

Det lå lige for. På den ene side var familien Bom klar til at indgå forlig uden erstatning for at komme videre i livet, og på den anden side var det risikofrit for kommunen at indgå dette forlig. Hvis et flertal havde stemt ja, ville kommunen og skatteyderne have sparet mindst 200.000 skattekroner i advokatudgifter.

Før byrådsmødet 16. februar 2022 var vores forslag både åbent og offentligt tilgængeligt. Men pludselig blev forslaget administrativt overført til byrådets lukkede dagsorden, selvom Bom-familien ønskede, og ønsker, maksimal åbenhed. Dermed kunne offentligheden ikke iagttage den kynisme og de ord, der faldt, da en mindelig løsning blev afvist.

På efterfølgende byrådsmøder har vi stillet andre brugbare forslag, fordi vi ønsker at standse tragedien, som i dag belaster de to ældste Bom-piger psykisk. De ved godt, at gælden til Hjørring Kommune truer deres økonomiske fremtid. Den 17-årige Josefine Bom elsker dyr og drømmer om at uddanne sig til dyrlæge. Men kan hun mon få SU med modstandere som Gældsstyrelsen og Hjørring Byråd?

Vores kompromisforslag er oftest blevet fremstillet i fuld åbenhed og derpå bortført bag hermetisk lukkede døre af folk som Smalbro (V), Boelt (S), Per Møller (K) og andre. Typisk udraderes vores forslag helt fra byrådets officielle dagsordener og referater, så offentligheden ikke kan vide, at to byrådsmedlemmer i det mindste prøver at løse problemet.

Stadig peger vi, Frode Larsen og Erik Høgh-Sørensen, konstruktivt på, hvad der kan gøres for at sløjfe Bom-døtrenes gæld. Tre mulige løsninger kan skitseres:

1. Kommunen kan med henvisning til FN’s Børnekonvention slette gælden eller blot undlade at inddrive pengene. Hensynet til børnenes tarv og lovens overholdelse vejer tungest. Gældsstyrelsen har oplyst, at kommunen blot kan trække sin fordring tilbage.
2. Kommunen kan bede Hjørring Byret om at genoverveje gældsættelsen af de mindreårige børn. Så får byrettens vildfarne dommere en ny chance for rent faktisk at følge dansk lov.
3. Kommunen kan bruge kommunalfuldmagten til at forebygge yderligere tab for skatteyderne. Argumentet er, at Bom-familien nok snart får en ny chance for at lægge sag an, når den nye ”Barnets Lov” træder i kraft ved nytår. Hjørring Kommune har en såkaldt procesrisiko, altså risiko for retligt tab, hvilket kan forebygges via kommunalfuldmagten.

Ingen af disse muligheder indebærer forskelsbehandling i forhold til andre gældsatte borgere, for i ingen andre sager er kommunens lovbrud så åbenlyst som i tilfældet FN’s Børnekonvention.

At efterleve loven og lukke Bom-sagen på en god måde ville naturligvis være det fornuftigste og mest anstændige at gøre – og det skal såmænd nok ske en dag.

Men lige nu undviger borgmester Smalbro og hans flertal ved at bruge forskellige former for censur. Hvis vi som folkevalgte på byrådets åbne møder vover at nævne Bom-familien eller Bom-døtrene i en bisætning, så slukker borgmesteren omgående for vores mikrofoner. Dét selvom alle medlemmer af Bom-familien udtrykkeligt og skriftligt har bedt om maksimal åbenhed. Dette ved byrådet godt. Så hvorfor alt hemmelighedskræmmeriet? Hvad skjuler kommunen?

Man kan se borgmesterens seneste angreb på det lokale demokrati ved starten på byrådsmødet 30. august. Mødevideoen kan findes på kommunens hjemmeside.

Sjovt nok sker det modsatte i Folketinget. Her er Bom-sagen efterhånden blevet nævnt en del gange fra Folketingets talerstol og derfra tv-transmitteret til det ganske danske land. I Folketinget hersker åbenhed. Her kan borgmester Smalbro ikke slukke mikrofoner.

I Folketinget vil et bredt flertal ændre loven pga. Hjørrings fadæse. Denne udsigt fik ikke borgmester Smalbro til at tøve; han og Økonomiudvalget serverer alligevel Bom-døtrene for Gældsstyrelsen.

”Lex Bom” eller ”Lex Hjørring”, som lovændringen måske ender med at blive kaldt, har fået positive ord fra justitsministeren. Det eneste tilbageværende spørgsmål er egentlig, om medlemmer af Hjørring Byråd laver lobbyisme nok til at spænde ben for lovændringen.

Socialdemokratiet spiller en nøglerolle. Bom-sagen startede under tidligere borgmester Arne Boelt (S). Socialdemokratiet havde dengang de eneste to byrådspladser i det altafgørende Børne- og Ungeudvalg (BU), hvis sagsmateriale rummer faktuelle fejl og usaglig mistænkeliggørelse af Henrik Bom. To på hinanden følgende byråd er ikke blevet informeret ordentligt om Bom-sagen, selvom miseren kan have kostet de offentlige kasser otte millioner kroner.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er berygtet for at kræve langt flere tvangsfjernelser af børn, og i Hjørring er kommunens nuværende børnepolitik skabt af bl.a. Mai-Britt Beith (S) med et ønske om at gøre en ”særlig indsats for udsatte børn, unge og familier”.

Beith er medlem af Økonomiudvalget, og som Socialdemokratiets borgmesterkandidat har hun nok at tage fat på under forvaltningens nuværende slogan ”sammen skaber vi udvikling, læring og trivsel”.

Indtil videre er det Venstremanden Smalbro, som fremturer. Da en anden uheldig forvaltningssag for nylig dukkede op, vedrørende stadionbelysning, prøvede borgmesteren også her at indføre censur. Det fik os (Frode Larsen og Erik Høgh-Sørensen) til at overrække Smalbro en fint indpakket gave indeholdende en mundkurv, som vi i al fredsommelighed opfordrede ham til selv at tage på.

I sidste ende er Smalbros hang til censur måske alligevel gavnlig for en god løsning på de tre ”unævnelige” Sindal-pigers kommunale gæld. Borgmesterens opførsel blotlægger nemlig, hvor dårlig en sag han og kommunalforvaltningen har.

Det er børn, det handler om, og man bør selvfølgelig ikke skade børns fremtid – lige så vel som når en forvaltning i andre tilfælde gør det rette ved at tvangsfjerne børn.