I Holstebro har kreative og entreprenante ildsjæle omdannet byens gamle slagteri til det, som de kalder et produktionshus for kulturelt og kreativt entreprenørskab. Altså et åbent sted, hvor mennesker mødes.
Derfor var projektleder Martin Melchiorsen Andersen fra Frysehuset i Hjørring for nylig på inspirationstur hos lige præcis Slagteriet i Holstebro, hvor CEO og MBA Pia Stræde Palmelund viste ham rundt og fortalte, hvordan det er lykkedes aktørerne at skabe det fantastiske sted, som årligt trækker tusindvis af besøgende til Holstebro.
Inspiration til aktivitetsrum, iværksættermiljø, åbne værksteder til blandt andet træ, keramik og metal samt scenebygning var bare en lille del af det, som Martin Melchiorsen Andersen tog med sig hjem til Frysehuset i Hjørring.
I øvrigt er Frysehuset en del af Kulturhusene i Danmark. Det er en landsdækkende interesseorganisation, der har fokus på vidensdeling, samhørighed og udvikling.
Kulturhusene giver således det lokale initiativ stor værdi i forhold til blandt andet sparring og indsigt i nye trends.
Så de lokale tovholdere forsikrer os andre om, at de fortsat er i fuld gang med udviklingen af Frysehuset.