Den 11. september åbner Hjørrings nyeste og kommende kulturhus og mødested, Frysehuset, igen dørene for et interessentmøde.
Det er et tilbud om fra klokken 17-18.30 at komme på rundvisning i Frysehuset og høre mere om, hvordan du som erhvervsdrivende, forening eller uddannelsesinstitution kan være med til at sætte fart i arbejdet med at skabe et fedt mødested i de rå rammer.
Der bliver mulighed for at møde arkitekten og idemændene bag projektet, bestyrelsen for Fonden Frysehuset samt andre lokale ambassadører for projektet.
Deltagerne vil blive opdateret på:
Hvilken kæmpe forskel huset kan gøre for vores lokalsamfund
Hvornår huset igen kan tage imod gæster
Hvordan vi har inddelt et kæmpe projekt i små faser, der hurtigere skaber værdi for byen.
Hvordan det skal hænge sammen økonomisk
Hvorfor den lokale involvering er afgørende for husets succes
Hvilke former for involvering, vi efterlyser
Hvem der allerede bakker op og hvorfor
Hvad de frivillige arbejder med lige nu
På mødet kan deltagerne også netværke med andre fra lokalområdet, der har det fælles ønske, at Hjørring skal være et attraktivt sted at arbejde og leve. Tilmelding sker på mail. Du vil blive opdateret på:
Hvilken kæmpe forskel huset kan gøre for vores lokalsamfund
Hvornår huset igen kan tage imod gæster
Hvordan vi har inddelt et kæmpe projekt i små faser, der hurtigere skaber værdi for byen.
Hvordan det skal hænge sammen økonomisk
Hvorfor den lokale involvering er afgørende for husets succes
Hvilke former for involvering, vi efterlyser
Hvem der allerede bakker op og hvorfor
Hvad de frivillige arbejder med lige nu
På mødet kan du også netværke med andre fra lokalområdet, der har det fælles ønske, at Hjørring skal være et attraktivt sted at arbejde og leve. Tilmelding sker på mail.

Økonomien i hele projektet med renovering, modernisering, opfyldelse af mange forskellige krav, en mindre tilbygning med videre løber lige nu op i cirka 45 millioner kroner. Der evar lige før sommerferien cirka én million på bogen, så derfor arbejdes der intenst på at søge samarbejdspartnere, sponsorer, fonde med videre.
Første etape er at klargøre de to største rum, som i Frysehuset naturligvis kaldes Bokse, ventes færdigt sidst på året, så der kan laves indtægtsgivende aktiviteter.
Umiddelbart er Hjørring Kommune ikke indregnet som bidragsyder, idet kommunen allerede har været med til at søsætte projekt med et par millioner kroner gennem et fordelagtigt salg af bygningerne.
Frysehuset stod længe tomt og blev overtaget af Hjørring Kommune, som senere solgte bygningen til Projekt Kirke i Hjørring for 500.000 kroner. Projekt Kirke har med en ny værdisætning – nu husets selskabskapital – på 2,5 millioner kroner overdraget bygningen til Den Erhvervsdrivende Fond Frysehuset.
Frysehuset – et mødested for hele Vendsyssel
Hjørrings gamle frysehus, der i dag står som en rå bygning, skal få nyt liv til glæde for hele Vendsyssel. Her er der meget højt til loftet. Og visionen med huset er også vild.
Frysehuset skal være et mødested for hele Vendsyssel – erhvervslivet, kulturlivet og ungdomslivet – og skal inspirere til nye fællesskaber, til dialog og til udvikling.
Initiativtagerne synes ganske enkelt, at Hjørring skal være et endnu federe sted at bo og udvikle sig.
Derfor vil man skabe et sted for venskaber, samarbejder, inspiration, innovation og livsglæde. Hvor vi dyrker det, vi er, i nogle helt ekstraordinære rammer, inspireret af storbyernes rå og pulserende liv og, hvor der både er plads til at bevæge sig, at larme, at mene, at tænke og at leve.
Læs tidligere artikel om Frysehuset…


