– Her til aften har vi 204 tilmeldte til vores Veterantræf, siger formanden for Hirtshals Handel & Erhverv, Tommy Høj.
– Da vi lavede det første træf for 5 år siden var der i alt 134 tilmeldte køretøjer, så vi er kommet rigtig langt siden da. Vi har sat en begrænsning på antallet af køretøjer til ca. 350, ud fra en betragtning om det skal være godt både for udstillere og publikum.
– Vi har lavet en lille tradition med at lave en ny plakat hvert år til årets træf. I dag har vi offentliggjort årets plakat der som sædvanlig er holdt i en stil der signalerer nostalgi og gamle dage med farverne. Den vil i de kommende dage blive sat op i Hirtshals, som en reminder for træffet.
Man mangler plads til træffet, så i år udvider man med et område nedenfor trappen ved Hirtshals Fiskehus og pladsen hvor Musik under Trappen afvikles. Her vil man i øvrigt også afvikle årets musikalske indslag, som er Johnny Hansen fra Kandis.
– Selvom vi som arrangører bruger en bil på vores plakat vil gerne sige at træffet er åbent for alle køretøjer der kan køre og som er over 25 år gamle. Så kom bare med din gamle grå Ferguson eller din Puch Maxi med en original mælkekasse fra Hirtshals mejeri, slutter Tommy Høj.
Veterantræffet arrangeres af Hirtshals Handel & Erhverv i samarbejde med Hirtshals Turisme. Musikken er sponsoreret af REMA 1000 og Hirtshals Kro.
Hovedsponsor er som nævnt indledningsvis Hirtshals Sparekasses Gavefond.
Man kan læse mere på www.hirtshals-veteran.dk