Nordjyllands Politi fik en anmeldelse fra færgens personale klokken 21.48 fredag aften, skriver Nordjyske Stiftstidende.
En særdeles beruset nordmand på 21 år havde forinden forvoldt så meget ballade p og uroå færgen, at personalet så sig nødsaget til at anbringe ham i skibets opbevaringsrum, forlyder det fra vagtchef Karsten Højrup Kristensen.
Ved anholdelsen spyttede nordmanden en af betjentene i ansigtet, hvilket skete igen, da politiet havde fået ham kørt til politigården i Aalborg.
Opførslen har foreløbig kostet den unge mand en overnatning i detentionen, men der venter ham et juridisk efterspil med sigtelser for overtrædelse af ordensbekendtgørelse og vold mod tjenestemand.
Kilde: Nordjyske Stiftstidende.