Hjørring kommune er én af de største turistkommuner i landet, skriver Claus Dindler hos Erhverv Hjørring.
Turisme og oplevelsesøkonomi er samtidig et af de største erhvervssegmenter i kommunen med mange ansatte i få store og rigtig mange små og mellemstore virksomheder.
Erhverv Hjørring har derfor Turisme og Oplevelseserhverv som en af sine mærkesager. Karl Henrik Laursen er bestyrelsens leadperson på området. Du kan se tidligere artikler om mærkesager og leadpersoner her.
”Overordnet er strukturen for turismeindsatsen på plads med Destination Nordvestkysten som et udviklingsselskab for kommunerne Hjørring, Jammerbugt, Thisted, Lemvig og Holstebro. Erhverv Hjørrings opgave er derfor at medvirke til turismeudvikling internt i Hjørring kommune,” siger Karl Henrik Laursen.
Han ser en række områder, hvor Erhverv Hjørring kan bidrage.
”Først og fremmest skal vi bidrage til at placere turismen som et professionelt erhverv helt på linje med andre erhvervsgrene. Det skal blandt andet ske ved, at vi medvirker til at give turismen en fremtrædende placering i Hjørring Kommunes nye erhvervsstrategi, der skal vedtages næste år, siger Karl Henrik Laursen.
En af de store flaskehalse for udvikling af den lokale turisme er mangel på kapacitet. Karl Henrik Laursen peger på flere områder, der kan øge kapaciteten:
Feriehuse – kun 32 pct. af feriehusene i Hjørring kommune udlejes. Længere nede på vestkysten er det op til 66 pct. Det kan f. eks. ændres ved at hæve bundfradraget for udlejning og dermed gøre det økonomisk attraktivt for feriehusejerne at leje ud. Erhverv Hjørring kan forsøge at påvirke lovgivningen i den retning.
Feriecentre – ved at udlægge arealer til formålet kan Hjørring Kommune skubbe til, at flere feriecentre etablerer sig her.
Men også campingpladser, Bed and Breakfast og hoteller behøver mere kapacitet.
En anden flaskehals for turismens udvikling er mangel på arbejdskraft.
Karl Henrik Laursen forestiller sig en mere målrettet indsats for at tiltrække unge mennesker i sæsonen f. eks. med et koncept som Surf & Work, der tilbyder en kombination af aktiv ferie og arbejde. Art & Work måske i Lønstrup?
Flere unge med uddannelse målrettet oplevelsesøkonomien er ønskeligt.
Et tæt og målrettet samarbejde i lokale netværk er også et vigtigt middel til at fremme turismen.
”Løkken er et skoleeksempel. Her er stort set hele byen med succes gået sammen om at udvikle Løkken som turistdestination. Jeg kunne forestille mig noget lignende i Lønstrup og i Hirtshals/Tversted,” siger Karl Henrik Laursen.
Kilde: Erhverv Hjørring.
Jeg synes man skulle forsøge sig med mere vel gennemtænkt VINTER turisme.
Man kunne lave 2-3 pilotprojekter, hvor sommerhusområder har god asfaltvej. Man kunne alliere sig med kommune med tilstrækkelig vejrydning og renovasion. Selve Hitshals by lejer jo også en del ud i feriesæsoner(ne).
Nogle sommerhuse if fx tversted har den samme lette adgang.
Der skulle så være reelle ferietilbud uanset få deltagere.
Måske kunne man komme på virksomhedsbesøg. Mange er faktisk interesserede i, hvad der foregår i fabrikkerne og også, hvordan et rensningsanlæg virker.
Man skal naturligvis have de rigtigt stedkendte kustoder, så alt kører som det plejer. En kaffe er også godt.
Jeg ser dette marked lidt som motorvejene. Om morgen fylder man vejene ind. Om aftenen er det ud. Så der er tomme vejbaner.
Det er som man har det. Jeg kan godt lide vinteren. Her kan man faktisk gå i skovens stille dybe stille ro både i Hirtshals og Tversted fremfor det barske på stranden.
Lønstrup har også sommerhuse ved asfaltvej.
Jeg er ikke for udvidet kapacitet. Reelt er der tale om en nødvendig bedre fordeling gennem årstiden.
Kommunen har jo også lige markeret det ved flere huse overgår til ikke helårs. Dette vil hjælpe meget lidt og er bedre end ingenting.
Man skal have mere at byde på udenfor de traditionelle ferieuger. Dette gør det også mere jævnt både med mere fyldte boliger og folk i gader og butikker.