Der er fundet kritiske nedbrydningsstoffer fra det hyppigt anvende pesticid cyazofamid i grundvandet. Det viser en ny rapport fra GEUS og Århus Universitet, og derfor varsler miljøstyrelsen og den nye miljøminister nu et forbud mod stoffet, skriver Danmarks Naturfredningsforening.
Svampemidlet cyazofamid har siden 2004 været godkendt i Danmark til brug i kartofler og en mindre anvendelse i løg. Nu viser prøver fra varslingssystemet for pecticider – et testsystem der tester om pesticider går i grundvandet – at cyazofamid omdannes til nedbrydningsproduktet DMS og DMSA, som går i grundvandet i for høje koncentrationer.
Tidligere har der været stor fokus på DMS, fordi stoffet har været fundet i stort omfang i drikkevandsboringer, og det kan nedbrydes til kræftfremkaldende stoffer ved iltning.
Indtil nu har det været antagelsen, at det primært stammede fra svampemidlet tolylfluanid, der blev trukket fra det danske marked i 2007. Det er især blevet brugt til at bekæmpe svampesygdomme i frugt, bær og tomater og til træbeskyttelsesmidler og udendørsmaling.
Løs mere: Svampegift fundet i hver tredje drikkevandsboring
Men nu viser de nye test altså, at DMS også kommer fra Cyazofamid. Og miljøstyrelsen vurderer, at der i områder med kartoffelproduktion vil være en risiko for, at man i fremtiden finder DMS i grundvandet.
Udstiller problemer ved drikkevandsbeskyttelse
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding er glad for, at Miljøstyrelsen nu lægger op til at forbyde stoffet.
Men samtidig understreger hun, at de nye resultater udstiller problemerne omkring den måde, drikkevandet i dag beskyttes imod sprøjtegifte.
– Det her er et eksempel på, at det pludselig viser sig, at der er problemer med stoffer, som er godkendte til brug i dag. I knap 20 år har det danske godkendelsessystem konkluderet, at cyazofamid var sikkert at bruge. Det viser sig at være forkert – det går i grundvandet, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:
– Vi ved, at man løbende finder ud af nye ting og bliver klogere omkring risikoen ved de her stoffer. Derfor er det nødvendigt, at vi beskytter vores drikkevand bedre. Vi bliver nødt til at erkende, at godkendelses-systemet ikke er sikkert, og at vi slet ikke ved nok om de pesticider, som er godkendte i dag. Det er simpelthen ikke godt nok.
Løsningen er grundvandsparker
Derfor har Danmark Naturfredningsforening sammen med brancheorganisationerne Danske Vandværker og DANVA foreslået, at der laves et generelt forbud imod sprøjtegift, der hvor drikkevandet dannes. Netop for at undgå situationer som denne, hvor der opstår problemer med godkendt stoffer:
– Man bør sikre drikkevandet, der hvor det dannes – i de såkaldte sårbare indvindingsområder. Vi ved at det drejer sig om ca. 200.000 hektar, og derfor har DN sammen med branchen forslået, at der skal oprettes sprøjtefri grundvandsparker, som kan sikre rent vand til nuværende og kommende generationer. Det kan sikre, at vi netop ikke havner i en situation som denne, hvor der bruges godkendte midler, som senere viser sig at være problematiske. Vi skal ikke tillade, at man sprøjter oven på de områder i Danmark, hvor drikkevandet dannes i dag, siger Maria Reumert Gjerding.
Du kan læse nyheden om fund af DMS fra Cyazofamid på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Fakta:
- En ny rapport, som er udarbejdet af GEUS og Aarhus Universitet, viser, at pesticidrester fra det hyppigt anvendte sprøjtemiddel cyazofamid går i grundvandet.
- Opdagelsen er gjort på de statslige testmarker (såkaldte VAP-marker) efter, at GEUS tidligere har meddelt Miljøstyrelsen, at der er risiko for, at cyazofamid omdannes til DMS.
- Foruden DMS omdannes cyazofamid også til DMSA. Testene viser, at DMS er ret udbredt, og at det maksimalt bliver målt til en koncentration på 0,44 mikrogram per liter, mens DMSA bliver målt op til 0,78.
- Begge er væsentligt over kravet til drikkevand og grundvand på maksimalt 0,1 mikrogram per liter.
Kilde: DN.DK.