Frysehusets tovholdere har fornylig haft et inspirerende møde med Britta Graae og Jens Nielsen, to erfarne kræfter indenfor fundraising og kulturprojekter. De startede med en rundvisning i Frysehusets lokaler, hvor de delte deres visioner og passion for projektet.
Efter rundvisningen fortsatte de med et konstruktivt møde, hvor Britta Graae og Jens Nielsen, med deres store entusiasme og erfaring, gav en uvurderlig indsigt og rådgivning om bl.a. fundraising. Britta Graae, der er projektchef hos FOKUS folkeoplysning og har en solid baggrund indenfor projektstyring og fundraising, har udtalt, ” Det er et spændende projekt, hvor man tydeligt mærker jeres store engagement”
Jens Nielsen er ejer og direktør i F2C og har en imponerende baggrund indenfor byggebranchen. Og hans erfaring som leder og rådgiver for lignende projekter, heriblandt Musikkens Hus i Aalborg, har været afgørende for deres succes. Hans indsigt under mødet var uvurderlig, og tovholderne ser frem til at nyde godt af hans ekspertise.
Hos Frysehuset er de stadigvæk fyldt med energi og inspiration fra mødet. De er begejstrede over, at Britta og Jens agerer sparringspartnere og ser frem til et godt samarbejde, hvor deres ekspertise vil hjælpe med at realisere visionerne og gøre en positiv indvirkning på kultur- og erhvervslivet i Vendsyssel.
Kilde: Frysehuset.