Nyt design og logo, der forestiller symbolet fra en pauseknap, skal markere et styrket fokus på natur, ro og nærvær hos Landal Fyrklit.
– Fyrklit er et naturligt helle fra hverdagens tempo, hvor man kan finde fred og rum til ro. Det viser vores nye visuelle identitet endnu klarere, siger Michelle Broman, centerchef hos Landal Fyrklit, og understreger:
– Der ligger mere bag den nye identitet end et nyt design. Den skal signalere både topkvalitet og vores stærke bånd til naturen og lokalmiljøet.
Lanceringen af den nye visuelle identitet sker som led i fusionen mellem Roompot og Landal GreenParks, hvor over 260 ferieparker i ni europæiske lande samles under Landal som fælles brand.

Løft til lokalområdet
Landal Fyrklit tager hvert år imod tusindvis af gæster fra både Danmark og udlandet og er derved med til at skabe betydelig aktivitet i lokalområdet.
– Effekten af turismen kan mærkes i hele nærområdet. Ud over job i parken giver den øget aktivitet hos de lokale virksomheder. Derfor er det vigtigt for os at være synlige og engagerede i lokalsamfundet, og vi håber også, at de lokale vil kigge forbi og følge vores udvikling, siger Michelle Broman.
Landal er en europæisk kæde med ferieparker i Holland, Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Ungarn, Schweiz og Storbritannien. I Danmark har Landal seks feriecentre i Jylland. www.landal.dk


