Fysioterapi kan ikke lade sig gøre uden fysiske berøringer, men nu er en mandlig fysioterapeut fra Vendsyssel tiltalt for i flere tilfælde at være gået langt over grænsen, skriver TV2 Nord.
Sagen kan koste ham retten til at arbejde som fysioterapeut. Den kommer efter planen for Retten i Hjørring torsdag, hvor manden bliver tiltalt for krænkelser tilbage i 2019 og to andre episoder i 2022.
Forholdene i 2019 handler om, at fysioterapeuten under et behandlingsforløb fra august til midt i december flere gange krænkede en kvindelig patient.
De to forhold fra 2022 foregik ifølge anklagerne 11. og 12. januar. I det ene tilfælde er fysioterapeuten tiltalt for at have aet kvinden hen over bagdelen og for at have ført sin hånd ind mellem kvindens ben.
I den forbindelse gned han kvinden på kønslæber og klitoris, mens han med den anden hånd masserede hendes lår, fremgår det af anklageskriftet.
I det andet tilfældet er manden tiltalt for at have taget den kvindelige patient på brysterne.
Læs hele artiklen her hos TV2 Nord.