Vendsyssel FF’s fysiske træner Mathias Marker skifter til Superliga-klubben Viborg. Holdets fysiske træner har gjort det så godt, at der er blevet lagt mærke til det i andre klubber, hvilket nu betyder, at han har fået sig en aftale med Viborg FF.
Sportschef Søren Henriksen: ”Mathias har gjort et rigtig godt stykke arbejde, og vi er selvfølgelig kede af at miste ham. Når det er sagt, så må vi også sige, at det er et stort skulderklap til os andre i klubben. Vendsyssel FF er ikke kun et sted, hvor vi udvikler fodboldspillere men også trænere og mennesker,” siger han og fortsætter:
”Vi vil gerne være et sted, hvor man kan komme op, og så senere hen tage steppet videre, og det er Mathias et godt eksempel på. Vi takker Mathias for en rigtig god indsats og ønsker ham held og lykke videre”.
Kilde: Vendsyssel FF.