Et fuldt døgn – fra lørdag til søndag – går man sammen, og man mindes dem, der tabte kampen og støtter dem, der kæmper.
– Vi vil med Stafet For Livet i Hjørring skabe rammer for fællesskab, håb, fordybelse og eftertænksomhed i kampen mod kræft. Stafetten består af forskellige hold på typisk 5 til 20 personer. Mere eller mindre kan også gøre det, men vi opfordrer til, at holdet har mindst én person på banen under hele stafetten. Men mange lukker ned om natten og kommer friske på banen igen, når morgensolen titter frem, lyder det fra Mette Brath i Styregruppen.
Det gælder hverken om at komme først eller længst, men om at gøre en aktiv indsats for at bekæmpe kræft. Så man bestemmer selv, om man vil gå eller løbe. Banen er ca 550 meter, og alle kan bidrage med en runde eller flere. Nogle løber, mens andre går. Der er plads til alle, og der er løbebane yderst og gå bane inderst. Omkring banen er der indtil nu 27 hyggelige holdtelte, overdækket spisested med madboder omkring, et informationstelt, hvori du kan støtte eller tilmelde dig en gåtur på selve stafetten. I forbindelse med informationen, er der også oplysning om forebyggelse og viden om kræft. Og ikke mindst er det der, man kan købe og dekorere sin egen lyspose til den smukke lysceremoni.
Du kan også tænde dit eget lys på www.stafet forlivet.dk under Hjørring/køb lys. På hver pose kan du skrive et navn eller en hilsen til de personer, du gerne vil støtte eller minde.
Arrangørerne skriver din hilsen på en lyspose og stiller den op som del af lysceremonien til stafetten. Lysposerne kan også købes til selve stafetten, men hvis du tænder det allerede her på nettet, vil lyset brænde på nettet frem til stafetten.
De lys, der tændes på hjemmesiden frem til dagen før stafetten, sættes også op til lysceremonien sammen med de andre lysposer. Alle er velkomne til at komme og overvære den smukke lysceremoni lørdag aften kl 22. Kom i god tid, der er rift om pladsen.
Det koster 150 kr. per holddeltager, dog 75 kr. for børn under 18 år. Mange hold synes, det er meningsfuldt at samle ind til Stafet For Livet. Det kan fx. ske ved at sælge lysposer eller finde sponsorer til holdet. Nogle hold samler virkelig store beløb ind. Allerede nu har sponsorer doneret over 200.000 til både hold og selve arrangementet.
På pladsen lørdag er der også en stor tombola, med flotte gaver fra kommunens forretningsliv. Men kom fra starten af, da den er meget populær.
Alle, der har hørt ordene ”Du har kræft” kan deltage som Fightere til stafetten. Det vil sige nuværende og tidligere kræftpatienter. Vi har både børn, unge, voksne med kræft lige nu og tidligere kræftramte med. Fighterne går en fælles runde efter fightertalen kl 10. Fighterne har de flotte gule trøjer på og forkæles med særskilt program og deilig mad fra Hjørring kro. Der vil være fælleskab, sparring, erfaringsudvekslinger, hygge og forskellige oplæg i deres eget telt. Mange knytter uvurderlige venskaber og ikke mindst oplever at rigtig mange er raske igen. Senfølgerne kan tales om, med stor forståelse.
Alle må overnatte der helt gratis, telte og campingvogne skyder op i dagene forinden.
Musikprogrammet er klar med alsidig underholdning i alle vågne timer , om natten spilles stille musik for dem der går om natten.
Søndag vågner scenen op med skøn morgensang og populærmusik. Julemanden kommer og hygger med børnene og borgmesteren slutter stafetten med tale kl 10 om søndagen . Vi opfordrer alle til at overvære starten lørdag kl 10 og afslutningen søndag kl 10. Derimellem er alle velkomne til at komme og gå med eller kigge på . Tilmelder du dig , registreres du med en chip-brik i skoen , så er dine runder med i det samlede regnskab. Og chippen kan benyttes på alle tider af døgnet .
Indtil nu er der 27 hold tilmeldte og omkring 500 deltagere. Der er også åbne hold, hvor alle kan tilmelde sig. Vores erfaring er antallet eksplodere i dagene op til . Og husk I kan støtte Stafet for livet på selve dagene. Holdene har QR-koder til støtte med mobilpay , og I kan tilmelde jer eller støtte på anden vis i Informationsteltet på Dyrskuepladsen.
STØT OP OM KOMMUNENS ABSOLUT SMUKKESTE ARRANGEMENT DER ENDDA HAR 10 ÅRS JUBILÆUM I ÅR.
Se mere på www.stafetforlivet.dk under Hjørring. Nemt at tilmelde dig og familien den smukke begivenhed.
Kom endelig op og vær med. Det er et fantastisk dejligt og socialt døgn. Meld dig endelig på Team Grønkjær, vi vil gerne være flere og hygger max.