Alle interesserede er velkomne til at kigge med og hente inspiration, når EUC Nord, M.P. Koefoeds Vej 10 i Hjørring, og Kokkeforening Danmark i dag mandag den 30. oktober holder Nordjyske Mesterskab for gastronomlærlinge 2023.
Under hele konkurrencen vil uddannelsens elever på Grundforløb 1 servere diverse lækkerier sammen med elever fra Halvorsminde Fri Fag og Efterskole og Horne Efterskole.
Konkurrencen handler for eleverne om at vise, hvem der er bedst til at sammensætte og tilberede de mest velsmagende retter, samt præsentere dem så indbydende og lækkert som muligt.
Årets tema er fisk og deltagerne får til rådighed for deres tryllerier i køkkenet 5 rødspætter, 10 jomfruhummere og en havkat til at lave forret og hovedret med til fem personer.
Konkurrencen begynder klokken 9.00 og der skal præsenteres færdige færdig forret cirka klokken 12 og hovedret cirka klokken 13.30. Derefter er der præmieoverrækkelse.
Vinderen får 7500 kroner, og der er til andenpladsen 5000 kroner og til tredjepladsen 2500 kroner.
Her kan du få mere at vide om gastronom-uddannelsen hos EUC Nord.
EUC Nord er en fagskole med masser af spændende muligheder for gode uddannelser.