Der er ingen tvivl om, at Gitte Vestergaard Abildgaard Sløk med Gavehjørnet har skabt en sand guldgrube på Jyllandsgade i Hirtshals.
Ikke bare for panikslagne gavegivere, der i sidste øjeblik står og mangler noget til en fødselsdag eller højtid, men altså også for alle andre, hvis man står og mangler et eller andet til hjemmet eller sommerhuset.
– Jeg har heldigvis mange lokale kunder, men der kommer især også mange norske og tyske turister ind fra gaden. Turisterne er især glade for de mange dansk producerede ting og drikkevarer, fortæller Gitte Vestergaard Abildgaard Sløk.
Som indehaver havde den travle forretningskvinde i mange år butikken ved rundskørslet i Tversted, men besluttede sig altså for efterhånden nogle år siden for at flytte Gavehjørnet til Hirtshals.
Strengt taget kiggede jeg forleden kun indenfor i jagten på et nyt spejl til familiens entré, men jeg blev hurtigt fanget ind og fastholdt ved synet af de utroligt mange flotte varer i adskillige kategorier.
Der var lige kommet et ordentligt læs lammeskind hjem, men ellers rummer butikken et sandt overflødighedshorn af souvenirs, brugsting, kunsthåndværk, smykker, lækkerier og drikkevarer.
Kunderne kan tydeligvis også lide butikken, hvilket med al tydelighed fremgår af de positive anmeldelser på hjemmesiden Gavehjørnet.
Foto: Niels Skipper.