Som altid er det en positiv oplevelse, at deltage ved gudstjeneste i Tversted Kirke. Det opleves højtideligt, styres planmæssigt og ordentligt. Alt er nøje tilrettelagt og beskrevet i mindste detalje.
Kirken var som sædvanlig pyntet pænt med blomster. Denne specielle gudstjeneste dannede rammerne om genåbningsfejringen af Tversted Kirke, på grund af coronaenmed et års forsinkelse efter den indvendige restaurering i år 2020. Ligeledes på grund af coronarestriktionerne var ungdomskoret reduceret til kun tre deltagere.
Kirkekoret og musikere på trompet og violin indledte med at fremføre kantaten ”Se hvor nu Jesus træder hen til den morderstad”. Biskop Henning Toft Bro bød velkommen med Jesu disciples hilsen fra Første Korintherbrev 1,3.
Biskop Henning Toft Bro sagde desuden tak for indbydelsen og talte til menighedsrådet, personalet, frivillige og menigheden med følgende ord:
Tillykke med jeres restaurering, at i er nået hertil og hvor er det blevet flot! Jeg har nu altid syntes, at Tversted Kirke var flot og hvor er det lykkedes godt til de næste mange års brug. Det handler jo ikke bare om, at ha en Kirke men også om, at ”Være Kirke”. Det handler om at bakke op om menighedens fælleskab ved gudstjenester, Kirkelige handlinger og alt hvad der ellers sker hos jer. Biskoppen nævnte så et udsagn: En anden menighed havde udtrykt de var kede af, at deres Kirkebænke var så slidte, dertil havde Biskoppen svaret: Det skal i ikke være kede af, det er bare et tegn på, at i ”bruger” jeres Kirke! Til menigheden i Tversted: ”Slid” på jeres Kirkebænk og vær den generation der rækker Kirken frem til nye generationer.
Efter de kirkelige handlinger fremførte kirkesangere og organist ”Hil dig, Frelser og Forsoner” og sluttede af med: ”Nu mister mørket magten til mørkets overmand”. Tekst: Biskop Henning Toft Bro 1994, Melodi: Organist Rolf Ruggaard 2021.
Gudstjenesen i kirken sluttede med, at menighedsrådets formand Elsebeth Madvig talte kort om restaureringen af kirken. Det kan nævnes, at det lokale firma Arkitektfirmaet Bundgaard MAA ApS har forestået planlægningen af restaureringen.
Som en oldkirkelig nadver blev gudstjenesten forlænget udendørs ved, at de deltagende forsynede sig i Våbenhuset og gik udenfor på grund af corona med afstand.
Man kan godt evaluere lidt på kvaliteten af denne ”nye” sociale måde at slutte en gudstjeneste af på. Den opmærksomme tilskuer vil bemærke, at folk faktisk taler mere sammen og ”mingler” mere med hinanden, end når man sidder ved et bord.
Her taler man ofte kun med dem der lige sidder ved siden af, eller lige overfor. F.eks. var der mange der på denne måde fik sagt farvel til biskoppen med ønske for ham, om et godt otium!
Tversted Kirke: Organist/korleder: Rolf Ruggaard – Kirkesangere: Jeanet Been og Ann-Katrine Nielsen – Ungdomskor: Malene Madvig, Terese Madvig og Dorthea Li Larsen. Musikere: Violinist Niels Bjerre og Trompetist Arne Jespersen. Fotograf og tekst: Jan Jensen.