Salget af brugte computere går forrygende godt, fortæller Tommy Høj, da vi kigger idnenfor hos fra Høj Data. Over 90 procent af de computere, butikken sælger, er nu brugte.
– Kunderne har virkelig taget godt imod konceptet med at købe brugt i stedet for nyt. Konkret sparer man op til 75 procent af nyprisen på udstyret, og det er selvfølgelig en faktor, der motiverer til køb, siger Tommy hos Høj Data.
Det er ifølge ham især det faktum, at man kan genbruge udstyret og spare miljøet for en stor belastning, der falder i god jord hos kunderne. Alle computere er desuden nyinstallerede med Windows 11, så man får en computer, der er helt opdateret og køreklar, når man køber den.
– Brugte computere er typisk nogle, der kommer fra virksomheder eller offentlige institutioner, og som vi køber hjem i partier på 50 til 100 stk. af gangen. Den slags computere har typisk en langt bedre byggekvalitet end computere til det private marked. Tastatur, hængsler og hele rammen er som oftest i en langt bedre kvalitet, så maskinen holder i mange år, lyder det videre fra Tommy Høj.
Skulle der blive problemer med maskinen er der fornuftigvis også 1 års garanti på produktet.
Reparation er også miljøvenligt
En anden måde at spare på miljøbelastningen er at få sit udstyr repareret. Der er måske mange, der ikke ved det, men Høj Data har faktisk tre mand siddende på værkstedet, der reparerer computere og printere.
– Man kan roligt indlevere udstyret, når det er defekt. Vi har nemlig gratis fejlfinding. – Så man får et overslag på omkostningerne, inden vi går i gang, så man kan tage stilling til, om man vil have reparationen udført. Og man skal ikke undvære udstyret i ret lang tid, da 85 procent af alt det, der kommer ind, forlader værkstedet igen efter 24 timer, fortæller Tommy Høj.
– Jeg synes faktisk, man burde kigge lidt i retning af Sverige. Her har man halveret momsen på en lang række reparationer. Det gør det langt mere interessant at reparere fremfor at smide ud. En stor fordel for miljøet og samtidig til gavn for beskæftigelsen, slutter Tommy Høj.