Som mange andre foreninger har Hirtshals Turistforening i år valgt at afholde deres ordinære generalforsamling online. Dette skyldes forsamlingsloftet og usikkerhed om, hvor mange der vil møde op til en fysisk afholdelse.
Konstitueret formand, Rikke Vandsted, fortæller at generalforsamlingen egentlig skulle have været afholdt i marts, men at bestyrelsen valgte at udskyde i håb om at kunne afholde generalforsamlingen fysisk senere på foråret. På baggrund af de seneste udmeldinger ser dette imidlertid ikke ud til at være muligt foreløbig.
– Vi har vigtige punkter på dagsordenen, blandt andet forslag til vedtægtsændringer. Ikke mindst forslag om at ændre foreningens navn til Foreningen Hirtshals Turisme. Derfor har vi besluttet ikke at udskyde generalforsamlingen yderligere, uddyber Rikke Vandsted.
Generalforsamlingen afholdes online via Teams tirsdag den 4. maj kl. 18.30
Tilmelding via mail til info@visithirtshals.dk Yderligere info følger ved tilmelding.
Ved praktiske spørgsmål kan turistchef Laila Zielke kontaktes på 9894 2220.
Dagsorden ifølge vedtægterne
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens årsberetning
3. Fremlæggelse af foreningens regnskab og budget med budgetforudsætninger, til godkendelse
4. Indkomne forslag. Bestyrelsen har forslag til vedtægtsændringer
5. Fastsættelse af medlemskontingent for det kommende år
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
7. Orientering om udpegede bestyrelsesmedlemmer og disses funktionsperiode
8. Valg af 2 suppleanter
9. Valg af revisor
10. Eventuelt