Både arrangører og gæster mærkede vestenvinden bide på åbningsdagen, men som vinden lagde sig, tog samtalerne fart på Naturmødet 2025.
I tre dage summede byen af liv, nysgerrighed og stærkt engagement. Publikum strømmede til – og fyldte både scener, stande og stier med viden, holdninger og håb for naturens fremtid.

Jubilæumsprogrammet bød på noget for enhver: dybe debatter, børneaktiviteter, feltkøkkener, vandringer, musik og meget mere. De mange stande skabte grobund for vigtige samtaler og nye møder – på tværs af generationer og fagligheder.
Midt i det hele blev Danmarks Bedste Naturformidling kåret! Prisen gik i år til Kattegatcentrets skoletjeneste, som med stort engagement og faglighed formidler havets liv til børn og unge.
Ovenfor kan du få et sammenfattende gensyn med Naturmødet 2025.
Kilde: Naturmødet.

