Efter nogle uheldige oplevelser med is gennem sommeren valgte Jakob Gislund og familien at besøge vaffelisens højborg, som siges at være Tversted. Denne gang Det Blå Ishus.
– Det blev to gange Blå sommer. En vaffel med 4 kugler, softice, guf, drys og flødebolle. Frederik valgte Saltkaramel, cookiedough, brownie og den italienske Kirsebær, kaldet Spagnola. Jeg fik Pistacie, rom/rosin, blåbær og også Spagnola. Guffen var dejlig fast. Og fri for sukkerkrystaller, fortæller Jakob Gislund.
– Anne fik en børnesoftice med Chokoladeovertræk. Christian fik den nye limited edition Astronaut med Blue Rashberries. Prisen var lige omkring 200 kroner, og ikke Nordjyllands billigste is. Men søde folk i ishuset og en god stemning var med til at fuldende besøget. Tak for det til Det Blå Ishus, konstaterer Pater Familias.
– Og med 32 forskellige iskugler at vælge imellem er der noget for enhver smag. Og så er udsigten bare skøn. Og så har vi en diskussion i familien. Ifølge arvingen, så er det folk, der er tæt på plejehjemsalderen, der spiser rom/rosin. Jeg er absolut ikke enig. Lad os høre din holdning i kommentarerne, lyder det afslutningsvis fra Jakob Gislund.
Følg familien her i Ishuse i Nordjylland.
Foto: Gislund.
Link til relateret artikel
De må teste alle 3 ishuse, ikke bare det ene.