Af Susanne Fibiger
Formand i GERNOK
Foreningen for Grøn Energi i Respekt for Natur og Kultur
Rævskærvej 42
Tornby
Det er med stor glæde at bestyrelsen for GERNOK har noteret sig, at der nu foreligger en afklaring og status for åben dør-ordningen.
På Klima- Energi- og Forsyningsministeriets hjemmeside kan man derfor bl.a. læse følgende:
”Seks åben dør-projekter er vurderet godkendt til at få tildelt tilladelse under den eksisterende ordning. Derudover vil regeringen arbejde på at justere ordningen, så de tre projekter, der allerede er udlagt i havplanen, kan køre videre inden for rammerne af EU-reglerne. De tre projekter er Kadet Banke, Paludan Flak og Vikinge Banke. Til sammen kan de ni projekter give mulighed for 3,6 GW ny havvind.
Det betyder også, at de resterende ansøgninger i åben dør-ordningen vil ende med at få afslag. Det er vigtigt, at branchen nu får afklaring, og at vi sikrer, at havvind opføres på en måde, hvor der både tages hensyn til natur og andre arealinteresser på havet og sikres gevinst for samfundet, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Det medfører, at bl.a. European Energy vil få afslag på sine ansøgninger om at etablere havvindmøller tæt på indsejlingen til Hirtshals havn og på stenrevene ud for kysten mellem Hirtshals og Lønstrup.
Det er ikke tanken at nedlægge GERNOK. Vi vil nu bl.a. fokusere på hvordan den nye havplans punkt 3 kan omsættes til beskyttelse af vores natur:
”Havplanen skal således udtrykke en balance mellem de nye aktiviteter, vi har behov for, så Europa kan blive selvforsynende med energi, hensyn til dem der benytter havet i dag og behovet for beskyttelse af natur og biodiversitet. Dette bl.a. ved, at der udlægges mere hav til naturbeskyttelse og via en forstærket indsats for at udvikle bæredygtigt fiskeri.”
Bestyrelsen vil i de kommende uger analysere situationen nærmere og efter sommerferien fremlægge en plan for foreningens fremtidige virke.
Detv er simpelthen ikke sandt. Man har bare lavet en rækkefølge. Det der laver mindst brok kommer først.
Så får naturen langt mindre røg, møg og støj og selv gråspurvene vil hoste mindre.
Det er sådan man rykker marginaler.
Det er akkurat det samme med naturfanatikerne til haves og fiskerne. Man har lagt sig lige midt mellem dem og fx kun reduceret trawlfiskeri.
Sådan ser virkeligheden ud. I stedet for fuldgode løsninger med store nødvendige ændringer ved reformer, så sætter man sig mellem 2 stole, hvor der er lagt en pude ud.
Så får man da i det mindst ikke selv mere ondt et vist sted.
Nu venter mange så på, at der falder tilstrækkeligt mange sommerhuse ned, så den næste række vil bevareVendsyssel og Danamrk med flere og renere opvæksr stedre for fisk.
Gernok går jo ind for elbiler baseret på kulstrøm fra Aalborg.
.
Ja, nyheden fra Klima-Energi og Forsyningsministeriet skabte ikke blot stor glæde hos foreningen GERNOK, men i sandhed også hos sommerhusfolket langs kysten, fiskere m.fl. Der var jo rystende, at byrådet med borgmesteren i spidsen sidste sommer uden spor forvarsel solgte vores udsigt til fordel for 33 store havmøller placeret næsten helt inde ved kysten.
Nu er den truende kysttåge lettet, og solen skinner atter, men alle ved vi, at tågen pludselig kan vende tilbage. Derfor har vi stadig brug for
GERNOK og holdets store indsats ang. grøn energi , natur og kultur – holdet der holder øje med, at tingene sker på en god og rimelig måde. Foreningen fortjener fortsat stor opbakning.