Det er vigtigt, at man forsat er opmærksom i trafikken, selvom sneen flere steder i Nordjylland er ved at tø.
Der er nemlig stadig risiko for glatte veje det de fleste steder i Nordjylland, skriver TV2 Nord.
Det fremgår af Vejdirektoratets Trafikkort.
Mulighed for sne i nat
Tirsdagen er endnu en dag med vintervejr, hvor der er lidt snebyer i luften til at begynde med. Temperaturmæssigt ligger dagen lige omkring eller over frysepunktet fra morgenstunden.
Vinden kommer fra øst og sydøst og er let til frisk, men dog mest blæsende ude ved kysterne. Og i løbet af dagen vil der være færre snebyer.
– Temperaturen kommer dog op på måske et par plusgrader inden dagen er omme. Men det fortsætter med de her glatte veje, fortæller Lone Seir fra TV2 Vejr.
Desuden fortæller Lone Seir, at der kan komme sne i løbet af natten.
Kilde: TV2 Nord.