Det er en stolt kasserer og halbestyrer som bød indenfor i Taarshallen fredag formiddag, hvor det summede af liv primært fra skoleelever til idræt og morgenholdene, som dyrker morgenmotion og efterfølgende nyder morgenkaffen, men sådan har det ikke hele tiden været de sidste par år.
– Vi har gennem opførelsen af den nye hal i 2018 investeret kraftigt, og var klar til at tage imod byens borgere, men blev hårdt ramt af Corona og som alle andre af energikrisen, fortæller Bjarne Holmberg.
– Som mange andre foreninger havde vi svært ved at få folk ud af starthullerne efter Corona, men synes nu at vi ser den fulde effekt af vores investeringer og tiltag, og vi har mange forskellige hold og arrangementer i
hallen, bl.a. suppleret af en månedlig fredagsbar, hvor folk kommer ned og plejer det sociale sammenhold.
Som mange andre blev Taarshallen hårdt ramt af Corona, stigende energikrise og forhøjet rente, hvilket har presset økonomen i foreningen.
– Vi har I Sparekassen Danmark haft et meget tålmodigt pengeinstitut, som har haft en forståelse af hvor vigtigt det er for lokallivet, foreningslivet og bosætningen i Tårs, at der er en hal og et samlingssted som base for den fremtidige udvikling. De har hjulpet os og bakket os op på den økonomiske front, hvorfor vi uden dem i ryggen, havde været nødt til at ”dreje nøglen”, fortæller Jesper og Bjarne hhv. kasserer og halbestyrer.
Der er kommet stabilitet i den daglige drift nu, hvilket gør, at der også er mere overskud til at igangsætte nye aktiviteter i hallen bl.a. med flere forskellige fitness hold, som efterhånden er blevet så en stor succes, at man bla har lavet et ekstra hold på Lørslev skole.
– Vi mærker virkelig den lokale opbakning fra de lokale borgere, byens foreninger og som nævnt fra Sparekassen Danmark, bl.a. vækster vi vores abonnementsløsning til Taarshallen, hvor hele familien kan tilmelde sig hallens aktiviteter. Dette giver et godt fundament for vores drift, og heldigvis en masse glade brugere. Vi er meget meget fortrøstningsfulde omkring fremtiden, og ser ind i en spændende fremtid siger Bjarne med et smil.
I løbet af efteråret rejser der sig en Padelbane som ny aktivitet ved Taarshallen, den er finanseret af byens borgere, Tårsfonden og en donation på 75.000 kroner fra Sparekassen Danmark fonden.
I foråret åbnede en 9 hullers Discgolfbane omkring Taarshallen, den er etableret af byens borgerforening med hjælp fra byens frivillige blå mænd, og en fondsdonation på 57.292 kr fra Sparekassen Danmark fondene, og vidner om det samarbejder der foregår på tværs i byen.
– Og mon dog det skulle være det sidste nye tiltag i og omkring Taarshallen, slutter Bjarne Holmberg med et blink i øjet.