Julens glæder byder også på dejlig julemad, som kan være en rigtig god oplevelse – og det modsatte.
Derfor er det vigtigt at huske på og følge de gode råd, som Fødevarestyrelsen gerne deler ud af. Temperatur, holdbarhed, opbevaring og hygiejne er nøgleord.
Når du handler og køber fødevarer, kan du selv holde et øje med for eksempel om alt ser pænt og rent ud og måske tjekke temperaturen i køleskabe og frysere. Det gælder ikke mindst fritstående kølere, som også bør være forsynet med muligheden for at holde øje temperaturen.
Generelt sagt opbevares fisk på køl ved højest to grader og andre fødevarer på køl ved højest fem grader. Alt andet kan give udfordringer ved julebordet.
Rester fra julefrokosten ender ofte i skraldespanden – enten fordi, maden har stået for længe på bordet, eller fordi man ikke ved, hvordan man skal bruge madresterne. Ordet madspild smager ikke godt, og vi kan faktisk gøre meget for at mindske madspild.
Fødevarestyrelsen deler frem til jul flere gode råd på sociale medier om, hvordan man – værter og gæster – undgår madspild og mavepine på grund af julens måltider. Hvert år bliver flere nemlig ramt af maveonde efter at have spist julemad.
Fødevarestyrelsen har derfor disse gode råd til dig:
Rengør og ryd ud i køleskabet.
Tjek, at temperaturen i køleskabet er maksimalt fem grader.
Vask hænderne grundigt inden og undervejs i madlavningen.
Hold den rå and og andet råt kød adskilt fra mad, der er klar til at blive spist, for eksempel salat eller brød.
Servér de varme retter rygende varme.
Sæt rester af maden hurtigt på køl. Så undgår du også madspild.
I kampen mod madspild er det oplagt at spise rester fra julefrokostbordet dagen efter, fryse dem ned eller lave dem om til nye retter.
Det er vigtigt at behandle madresterne rigtigt, så man ikke bliver syg af madbakterier, som hurtigt kan formere sig, hvis maden står for længe fremme på bordet.
Derfor deler Fødevarestyrelsen frem til jul flere gode råd på sociale medier om, hvordan man undgår madspild og mavepine på grund af julens måltider. Nyder du en julebuffet, er det betryggende at vide, at der er styr på såvel hygiejne som temperaturer ved fødevarerne.
Gode råd fra Fødevarestyrrelsen mod madspild og mavepine
– Kig i skabene, før du handler
Kig i skabene, når du planlægger menuen. Det forhindrer, at du køber varer, du allerede har nok af. Måske står der allerede et udmærket åbent glas rødkål i køleskabet, som du havde glemt alt om.
– Lad retterne afløse hinanden
Lad serveringerne afløse hinanden, så du fx serverer sild og laks først, og stil eventuelle rester på køl, så snart dine gæster er færdige med at spise af fisken. Så sikrer du, at eventuelle sygdomsbakterier ikke får lov at udvikle sig.
– Vær særligt opmærksom på fisk og skiveskåret pålæg
Bakterier som for eksempel listeria har gode betingelser for at udvikle sig i røget laks, gravad laks og skiveskåret pålæg. Disse retter skal på køl igen så hurtigt som muligt, hvis du vil spise dem dagen efter.
– Server retterne rygende varme
Varme retter skal serveres rygende varme – også den hjemmelavede leverpostej, frikadeller og risengrød. Du kan godt varme rester af mad op igen, hvis de er sat hurtigt på køl efter servering og bliver varmet godt igennem igen.
– Gem alle rester, også de små
Alt kan i princippet fryses ned og bruges igen. And, rødkål og brun sovs smager glimrende i en andeburger. Kogte kartofler kan bruges i biksemad, salater eller i tærter.
Rugbrødsrester kan rives til ymerdrys eller forvandles til rugbrødschips, og stumpen af skæreost kan rives, fryses og bruges på en pizza.
Retter med friske krydderurter og spinat – for eksempel persillesovs eller stuvet spinat – kan også spises dagen efter, hvis man sørger for at køle dem hurtigt ned og servere dem rygende varme.
Velbekomme!
