John Olsen og Niels Ole Sørensen danner sammen duoen Whats Up Doc, som lørdag til stor begejstring spillede på Café Peder Most i Tversted.
Niels Ole Sørensen er lokal på mange måder både som kirkernes organist, Louises mand, formand for Tversted Jazz Days, der spiller i oktober, og så er han en rigtig dygtig og meget alsidig musiker. Lørdag tryllede han på keyboard for de mange gæster, som også kunne glæde sig over makkeren John Olsens eminente guitarspil og ikke mindst flotte stemme.
Alt imens personalet med Kirsten Hjorth i spidsen serverede kolde drikkevarer og god mad, serverede Whats Up Doc masser af skønne hits fra navne som Clapton, Beatles, Collins og mange flere. Vi kom rundt om pop, rock, blues, soul og andre genrer. Musik er godt, og god levende musik endnu bedre.
Niels Ole Sørensen kender de fleste jo nok, og om sanger og guitarist John Olesen kan vi fortælle, at han har flere end 30 års erfaring. Han har spillet med rigtig mange kunstnere som Rugsted/Kreutzfeldt, Anders Blichfeldt, Ivan Pedersen, Ester Brohus, Ib Grønbech og mange flere
Café Peder Most havde også succes onsdag med pattegris og bluesmusik med Jump And The Blue Note, og onsdag den 26. juli klokken 18 er sommerens sidste chance for langtidsstegt pattegris med tilbehør. Billetter købes i baren på Peder Most.
Klokken 20 går Ken på med karaoke-awten, hvor gæsterne få lov at give den gas.
– Alle er velkomne – også selv om man ikke spiser med – så kom og hyg og få en sjov aften, siger værtinden Kirsten Hjorth.
Lidt stemning fra lørdag eftermiddag på Café Peder Most i Tversted: