Den indbydende Atriumhallen Nordsøen Forskerpark i Hirtshals og den lækre mad fra husets køkken dannede en perfekt ramme om velkomst-receptionen for den nye formand for Hirtshals Havn og afskeden med den nu tidligere formand.
Den nordjyske erhvervsprofil Michael Lundgaard Thomsen er ny formand for Hirtshals Havn, og han kommer med en solid baggrund som direktør i Aalborg Portland og ledelsesposter hos en række andre virksomheder stor erfaring med at sætte den strategiske retning.
– Hirtshals Havn gør det allerede rigtig godt og har en sund økonomi. Jeg er overbevist om, at havnen fortsat kommer til at spille en stor rolle inden for havnens eksisterende kerneområder, men også inden for produktion, lagring og udskibning af CO2, hvor jeg ser Hirtshals Havn som et helt centralt udskibningssted. Min vigtigste opgave er at sørge for, at vi har en strategi, der er robust – både økonomisk og i forhold til den grønne omstilling, har Michael Lundgaard Thomsen tidligere udtalt.
Han blev i 2019 udnævnt til formand for klimapartnerskabet for energi-intensiv industri af regeringen. Han har også været formand for det regionale vækstteam for Nordjylland, hvor han var med til at pege på CCUS, altså fangst, lagring og anvendelse af CO2, som omdrejningspunkt for det nordjyske erhvervsfyrtårn CO2Vision.
Hjørring Kommunes borgmester, Søren Smalbro, er næstformand i havnens bestyrelse.
– Michael Lundgaard Thomsen har i mange år været en markant profil i erhvervslivet, og vi er sikre på, at han i kraft af sine erfaringer med strategier og ledelse samt indsigt i CCUS er den helt rigtige formand for Hirtshals Havn.
Michael Lundgaard Thomsen afløser Anker Laden-Andersen, som i foråret meddelte, at han efter 14 år som formand for Hirtshals Havn ønskede at stoppe.
” ikke ønskede at stoppe” ?