Jeg ved en lærkerede… jeg siger ikke hvor… Men der er så dejligt der langt ude på landet…
Vi var på TURKULTUR med Pixlart på besøg hos Mikael K & Klondyke til intim koncert med ca 48 andre heldige…
Mikael havde ryddet op i laden og var i fornemt spillehumør, så vi kom omkring Anna fra Fristrup (som hun fik nok af), Olga fra Odessa og Ibrahim fra Aleppo…
Videre på motorcykel til Aarhus og Aros for at se på kunst med bar røv og så til København, hvor Mikael næsten nåede at blive post, men i stedet vandt i lotto og blev franarret ind til flere millioner..!
Gode historier er han fuld af den gode Mikael K., som kender til at drukne i København af både regn og kærlighed… og 2012 blev Woody Guthrie genfødt på Tønderfestivalen med sangen om den ubudne gæst, der gør det grimme ved rige, der forgriber sig på de fattige…
I 85 var Boobs i Moskva sammen med den gamle gøgler Einar… og i 84 var de i øvrigt i Mylles Nytårsshow.
Vi oplevede en koncert med et nærvær ud over det sædvanlige, hvor sangen om RF 2 forliset blev usædvanligt rørende…
Fuglekongen af Skagen og Sputnik med sin scootervogn og Weekendsex, der kunne byttes, når der ikke var mere lir i det xemplar, man havde købt…
Elskovsastronauter fra Løkken og forældrekøb på John F Kennedys Plads i Aalborg… jow… vi kom langt omkring…
og Mikael K. kan det der med at skildre skæve xistenser, så vi kommer til at holde af dem… og deres sang… deres liv…
Følg det kommende program her: TURKULTUR.
Foto: Tao Lytzen/PixlArt.