Hirtshals Golfklub havde sørget for godt vejr og højt humør og åben pølsevogn i håb om at tiltrække nye potentielle medlemmer… 27 havde taget imod tilbuddet – vist det højeste antal til den slags arrangementer i mange år…
Der blev drivet ud og spillet på den rigtige bane med huller, der for nogle virkede urimeligt lange, ihvertfald indtil oplevelsen af den fantastiske fornemmelse, det er at ramme golfbolden rigtigt…
Dagen blev rundet af med lidt til mave og gane og så en puttekonkurrence, hvor præmien simpelthen var et 10 ugers prøvemedlemskab med fællestræning og regelundervisning…
Skulle du have fortrudt, at du ikke nåede at være med denne dag, så vær klar næste gang golfklubben inviterer til Åbent Hus… og skal du bare i gang nu, så kontakt Carlo Frederiksen på 2345 6420 og hør nærmere…
Inspiration finder du her i facebookopslaget fra 22. april…
Foto: Elling