Vendsyssel Teater har gennem en årrække givet medlemmerne af Hjørring Byråd mulighed for at få gratis billetter til premiereforestillinger til teaterets egenproduktioner.
Umiddelbart en uskyldig praksis, men hvis byrådet vælger at rette ind efter ombudsmandens anvisninger for området, vil det få alvorlige konsekvenser. I værste fald kan det betyde, at mange af modtagerne af gratis billetter er inhabile og dermed afskåret fra at medvirke til behandlingen af spørgsmål vedrørende Vendsyssel Teater. F.eks. ved behandlingen af spørgsmålet om en stor ekstrabevilling på byrådsmødet den 31.5.
Er billetter gaver?
Ifølge et notat udarbejdet af KL (Kommunernes Landsforening) med den sigende titel ”Notat om politikeres adgang til at modtage gaver”, som opsummerer ombudsmandens anvisninger, så er en stor del af Hjørring byråd alt andet lige inhabile i sager vedrørende Vendsyssel Teater. Hvor stor en del af byrådet det drejer som om, står hen i det uvisse, men det drejer sig om de medlemmer, der har takket ja til tilbuddet om gratis billetter uden en saglig begrundelse.
Der skal være en saglig begrundelse for at deltage i kulturelle arrangementer uden beregning
Politikere må nemlig i lighed med offentligt ansatte kun tage imod gratis billetter til kulturelle arrangementer, hvis der er en saglig begrundelse. F.eks. er det uproblematisk, hvis borgmesteren takker ja til at deltage i premiereforestillinger, da borgmesteren pr. definition har en repræsentativ funktion. Derimod må byrådsmedlemmer ikke tage imod gratis billetter til kulturelle arrangementer alene i kraft af deres rolle som folkevalgte.
Folkevalgte må ikke modtage gaver eller fordele
Ifølge ombudsmanden skal folkevalgte følge de samme retningslinjer i forhold til gaver, som offentligt ansatte. Det betyder at folkevalgte som udgangspunkt ikke må modtage gaver i kraft af deres hverv, medmindre der er tale om lejlighedsgaver. En lejlighedsgave defineres som værende en personlig gave af mindre værdi, som bliver givet i forbindelse med et jubilæum eller en rund fødselsdag. Offentligt ansatte og folkevalgte må ikke modtage gaver eller fordele systematisk.
Vendsyssel Teater har dummet sig
Vendsyssel Teater oplyser i en redegørelse til Hjørring kommune, at teateret rutinemæssigt har givet samtlige medlemmer af byrådet mulighed for hver at få to fribilletter til premiereforestillinger til teaterets egenproduktioner. Det fremgår ligeledes at teateret ikke vil oplyse, hvilke medlemmer der har takket ja til tilbuddet. Og hvad værre er, så gør teateret opmærksom på, at de billetter det har foræret til byrådsmedlemmer, kan være videregivet til tredjemand. Billetterne er med andre ord blevet behandlet som gaver, som byrådsmedlemmerne frit har kunnet disponere over. Hvis et medlem af byrådet har haft lyst til at give en moster eller en nabo en tur i teateret, så har de kunnet gøre det for Vendsyssels Teaters regning. I hvilket omfang medlemmer af byrådet har benyttet sig af denne mulighed og har givet billetter til andre, ved kun de selv. Men at det har været muligt, er dybt problematisk.
Mange bække små
Af redegørelsen fra Vendsyssel Teater fremgår det, at byrådsmedlemmer har modtaget 478 billetter fordelt over 21 forestillinger. Med lidt hovedregning når man frem til, at der i gennemsnit er udstedt 23 billetter ud af 62 mulige pr forestilling. Det er altså langt fra alle medlemmer af Byrådet, der har benyttet sig af muligheden for at gå ”gratis” i teateret.
Vendsyssel Teater ansætter værdien af de 478 billetterne til 126.990 kr. Hvis man antager, at det er de færreste, der går i teateret alene, så er der altså i gennemsnit en tredjedel af byrådet, der har modtaget en gave til en værdi af mere end 500 kr. for hver af de 21 premiereforestillinger. Hvis man igen benytter sig af lidt hovedregning, så kan der være tale om, at en særlig teaterbegejstret del af byrådet har fået foræret oplevelser til en værdi af mere end 10.000 kr. over en kort årrække. Sandsynligvis er teaterglæden dog spredt på flere byrådsmedlemmer, så værdien er sikkert noget lavere. Men stadig er der tale om et betydeligt beløb.
Hvis en politiker tager imod en gave i strid med gavereglerne, kan det føre til, at vedkommende bliver inhabil over for gavegiveren. Virkningen af inhabilitet er, at den pågældende ikke må træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af sager vedrørende gavegiveren. Hvordan Hjørring byråd vil afgøre, hvor grænsen går for hvem der er inhabile, bliver interessant at se på byrådsmødet den 31.5.
Gratis billetter til Hjørring Revyen inklusive middag
I forbindelse med det aktuelle fokus på relationen mellem Hjørring Byråd og Vendsyssel Teater, er det kommet for dagen, at Hjørring Revyen i år har inviteret samtlige medlemmer af byrådet med ledsager til premieren, et eksklusivt arrangement der inkluderer spisning. Der venter sikkert deltagerne en hyggelig og sjov oplevelse, men den kan næppe karakteriseres som sagligt begrundet for andre end borgmesteren og måske Laila Zielke(S) i kraft af hendes rolle i teaterets bestyrelse. Hvis andre end de nævnte har takket ja til tilbuddet, er de alt andet lige inhabile, når byrådet skal behandle spørgsmålet om ekstrabevillingen på byrådsmødet den 31.5. Ikke mindst fordi en del at teaterets underskud kan henføres til den omstændighed at Hjørring Revyen siden 2018 har benytte Vendsyssel Teater på særdeles lukrative vilkår, idet selskabet bag revyen hverken har betalt husleje eller betalt for teknisk assistance.
Summa summarum
Er det ikke lidt småligt at blande sig i, hvorvidt medlemmerne af byrådet har mulighed for at deltage gratis i et festligt arrangement? Der er trods alt tale om Hjørring Revyens 50års jubilæum? Jo, det er småligt, men et vist mål af smålighed er nu engang den pris, vi som samfund har valgt at betale for at undgå, at der opstår privilegieblinde kliker.
Rettidig omhu
Hvis ikke byrådet tager spørgsmålet om inhabilitet alvorlig på byrådsmødet den 31.5, så er vil der alt andet lige være en eller flere borgere der indbringer sagen for ankestyrelsen. Ikke mindst fordi mange borgere har indtryk af at Teaterbestyrelsen og Hjørring kommune ikke har ført tilstrækkeligt opsyn med teaterets økonomi.
Måske skulle man indse, at politikere er gode billeder af en selv og banke sig lidt på sin egen knold eller bagi. Men de må man heller ikke mere.
Folk ælsker at have nogen at rakke ned på.
Der her er selvfølgelig udover kanten, men man burde være bare lidt large og ikke henholde sig til at en gang kunne man også få en is til 10 øre. Danmark er trods alt ikke i de dårlige gamle dage, hvorfor en Byrådsstandard heller ikke skal være det, selvom det er trendit at køre på cykel.
For mange helmer ikke. Man får hvad man betaler for. Måske vil man kun i byrådet for at få et gratis mad og har forlods investeret i en hundepose.
Ja dem der tjener penge nok ,grisker sig i gratis billetter og gratis tog og samtidig står de og sviner når det går galt
Stop alt det griskeri nuuuu og betal
Sådan hænger det ikke helt sammen for mig. Man skal også sikre sig, at landet regeres af nogle, der har forstand på det; men lige her har ombudsmanden helt ret.
Jeg er slet ikke med at det offentlige er et dårligt betalt kald. Se hvor mange jobs der mangler. Det er da derfor MF kan sige det går fremragende for Danmark.
Smart hvis Vi andre heller ikke betalte Vores regninger.
Når Vi har fuld beskæftigelse og mangler arbejdskraft, så er det fordi for mange laver noget forkert.
Rigtig godt indlæg. Men er det ikke bare at slå i en dyne. Det får ingen indflydelse da ingen vil vedstå at de har modtaget biletter. Eller om de vil deltage i året Hjørring Revy. Med middag og ledsager