Søndag den 14. april vil Hirtshals Golfklub gerne invitere dig, din ven, dit barn, din forælder, nabo, kollega og enhver anden, der gratis vil prøve golf for en dag. Hvem ved, måske finder du en ny sport for livet?
– Vi står klar med udstyr, træningsfaciliteter og klubmedlemmer, som kan hjælpe dig med golftips og fortælle om det sportslige og sociale liv i klubben. Du kommer også til, at spille et par huller på den store bane, lyder det fra tovholderne.
Program
- Kl. 13.00 Velkomst ved vores Pro Carlo ved klubhuset
- kl. 13.05 Hurtigt gennemgang af området
- kl. 13.15 Driving ranch/ træning/øvebane
- Kl. 14.15 Opdeling på hold
- Kl. 14.30 Spil på stor bane. Putte konkurrence med mulighed for at vinde et prøvemedlemsskab til en værdi a’ 499 kr.
- Kl. 15.30 Forplejning og intro til prøvemedlemsskabet.
- Kl. 16.00 Afslutning
Der er mulighed for at låne udstyr m.m. i proshoppen og af medlemmerne, hvis du har lyst til at prøve et 10 ugers prøvemedlemsskab.
Hver tirsdag vil der være nogle erfarne golfspiller, som gerne bruger et par timer på at spille golf med dig. Hver torsdag vil der være undervisning ved vores pro Carlo.
Tovholderne glæder sig til at se dig/jer til nogle sjove timer/uger.