Greenport North og Hirtshals Havn har som tidligere nævnt en fælles stand på Vestkajen under Naturmødet 2025.
I forlængelse af Hjørring Kommunes vedtagelse af Energiplan 2.0 igangsatte man nemlig for snart nogen år siden erhvervsinitiativet Greenport North P/S, som skulle være katalysator for grøn omstilling og vækst for eksisterende og nye virksomheder på Hirtshals Havn.
Det arbejde har organisationen sidenhen arbejdet målrettet for at realisere med alle de udfordringer af vidt forskellig art, der kan være i så ambitiøst et projekt. Med base på Nordsøen Forskerpark arbejder Greenport North altså kort fortalt med grøn udvikling indenfor energi, transport og industri på Hirtshals Havn. Innovation og videndeling er derfor en del af organisationens DNA, hvilket gør det helt oplagt at deltage på Naturmødet i selskab med Hirtshals Havn.
Denne fredag kan man på standen ved Naturmødet være heldig at møde direktør Steen H. Hintze og økonomichef Maria Sørensen samt Jonas Ilum Sørensen fra Greenport North og Kikki Kongerslev fra Hirtshals Havn.
Her kan man derfor høre meget mere om aktuelle udviklingsprojekter med andre havne, virksomheder og netværk omkring Kattegat, Skagerrak og Nordsøen.
Find hele programmet her for Naturmødet 2025.


