Af Rasmus Prehn, udviklingsminister (S) og Karen Ellemann (V), Anne Sophie Callesen (RV), Rasmus Nordqvist (SF), Christian Juhl (EL), Katarina Ammitzbøll (K), Torsten Gejl (Å) og Daniel Toft Jakobsen (S).
Mange afrikanske lande lukkede effektivt ned, da COVID-19 pandemien brød ud. Det har foreløbigt holdt selve sygdommen på et lavt niveau på verdens fattigste kontinent. Men den massive nedlukning har været meget hård ved de fattigste og mest sårbare, som med ét mistede indtægt og livsgrundlag. Fattigdom, ulighed, arbejdsløshed, skolelukninger og sult er nogle af de mest håndgribelige følger.
Danmark reagerede med hurtig og målrettet hjælp til Afrika og nærområder for flygtninge og fordrevne. Et bredt flertal af Folketingets partier gik sammen om to hjælpepakker i april og i juni. Det var hurtig, konkret og effektiv udviklingsbistand, der bragte mundbind, håndvaske, hygiejne kits og oplysningskampagner ud til mennesker i Etiopien, Burkina Faso og Somalia. Og som støttede drift af ambulancer, uddannelse af sundhedspersonale i Uganda og iværksætterstøtte i Mali.
Nu gælder det den tredje hjælpepakke på 385 millioner kroner, for udfordringerne vokser fortsat. Ifølge FN og Verdensbanken risikerer 26 millioner mennesker syd for Sahara at ende i ekstrem fattigdom i år. De afrikanske lande har derfor først og fremmest et massivt behov for hjælp til akut genstart af deres økonomi og genopretning af samfundsstrukturerne. Vi må sørge for, at det bliver en grøn genstart. Et eksempel er at etablere grøn elforsyning til sundhedsklinikker i Afrika. 70 procent af sundhedsklinikkerne syd for Sahara har ikke adgang til stabil elforsyning – 25 procent har ingen el overhovedet.
Vi sætter gang i en simpel containerløsning med solpaneler og batteri, der skal give sundhedsklinikker adgang til solenergi fremfor at blive afhængig af dieselgeneratorer, der bruger op til 20 procent af sundhedsklinikkernes budget. Desuden rummer pakken en række projekter, der skal hjælpe selv helt små virksomheder med at få adgang til at låne penge. Og med at få især kvinder og unge i job. Hvert år kommer 12 millioner unge afrikanere ud på arbejdsmarkedet – men der skabes kun 3 millioner nye jobs.
De afrikanske lande har også brug for hjælp til at imødegå antidemokratiske tendenser og holde fast i demokratiske processer og respekt for menneske- og arbejdstagerrettigheder. Der er desværre mange eksempler på undertrykkelse af ytringsfriheden og restriktioner for frie medier under pandemien.
Endelig har de afrikanske lande brug for hjælp til at sikre især piger og kvinders rettigheder. Kriser går altid hårdest ud over piger og kvinder, der ikke har adgang til basale sundhedsydelser og ender med at gå glip af uddannelse, blive for tidligt gravide og udsat for vold. Vi skal hjælpe med til, at så mange som muligt kommer tilbage i skole og ud på arbejdsmarkedet
Kort sagt skal vi beskytte og fremtidssikre de mange års afrikanske fremskridt, som ellers er i fare for at forsvinde. Det er i alles interesse.