Projektet med en såkaldt Grøn Jyllandskorridor er angiveligt nu så småt ved at være kommet på skinner, om man så må sige, hvilket af indlysende grunde må forventes også at åbne nye muligheder på Hirtshals Havn.
Projektet er et 3-årigt Interreg projekt med ikke færre end 26 partnere der består af både danske regioner norske fylker, kommuner, private virksomheder, havne, transportaktører og interesseorganisationer fra Norge og Danmark.
Partnerne går bogstavelig takt over grænsen for at bidrage til udviklingen af en mere effektiv, bæredygtig og multimodal tranport på bane, vej og til søs i Jyllandskorridoren.
Ligesom projektet skal skabe synergi mellem transport af passagerer og gods ved at øge bevidstheden omkring korridorens fordele og muligheder.
Sidst, men ikke mindst, vil projektet udforske interessen for samarbejde i et bredere partnerskab med andre interessenter i korridoren.
Kilde: Grønn Jyllandskorridor.
Jeg vil stadig mene den transportkorridor er så tynd, at man må vælge lastbiler eller tog.
Der er simpelthen ikke et rentabelt marked til begge dele.
Har du regnet på tallene Jens, siden du udtaler dig som ekspert på området?
Placeringen af jernbanegodsterminalen i Hirtshals kan godt undre mig lidt. Havde det ikke været mere logisk f.eks. af lægge et spor langs med Sigurd Espersens Vej ned til kajområdet med containere og trailere? Måske kan det til en start godt fungere med den valgte placering? Men der er jo alligevel stadig mange andre forhindringer for at få godstrafikken fra Hirtshals i gang, der skal ryddes af vejen. Langt om længe – men 6 år for sent – forlyder det nu, at de i kørslen interesserede operatører er gået i gang med at ombygge lokomotiver, så de kan køre på ERTMS signalsystemet. Hvis egentlige formål er at lette grænseoverskridende trafik med tog i Europa! Den rækkefølge man i Danmark har valgt at udrulle det nye signalsystem på Banedanmarks strækninger i, har dog indtil videre haft den paradoksale konsekvens at godstrafikken indtil videre er blevet afbrudt på alle strækninger med det nye system. Og altså med strækningen Aalborg – Frederikshavn som den første, der blev “ramt af fremskridtet”. Når man i Danmark ikke har villet tage den fulde konsekvens af de gener, som den langstrakte udrulningsperiode påfører godstrafikken og således signalere, at man tog jernbanegodset alvorligt – også på TEN-T forgreningerne til Hirtshals og Frederikshavn, så forholder operatørerne sig selvfølgelig afventende. Mens godset i Vendsyssel er blevet langtidssyltet – måske fordi nogen er mere optaget af at få presset en unødvendig 20 km lang forlængelse af E39 via Egholm igennem?? – så kører godstogene lystigt 4-5 gange om ugen til Aalborg Østhavn. Mon kørslen til Aalborg Østhavn så også skal ophøre, når ERTMS inføres mellem Lindholm og Aarhus i 2024?? Jeg tvivler! Så hvis godstogene fortsat kan rulle til Aalborg Havn efter 2024, så kan det jo ikke være signalsystemet, der forhindrer lokomotiverne i også at hente vogne i Hirtshals. Det kan derimod den manglende sporkapacitet mellem Hirtshals og Aalborg. Hvis korridoren op til Hirtshals skal fungere i det store internationale puslespil, så må man selvfølgelig være forberedt på at godstogene også skal kunne køre i dagtimerne. Men her er der travl trafik på den enkeltsporede regionsbane til Hirtshals, på selve Hjørring station og på Banedanmarks enkeltsporede strækning Hjørring – Aalborg. Skal godstogene køre på Hirtshalsbanen i eftermiddagstimerne, hvor persontogene kører hver halve time og krydser hinanden enten i Tornby eller Langholm så kommer de til at vente på godstogene, fordi krydsningssporene begge steder er alt for korte til at godstoget kan holde der i sin fulde længde mens persontoget passerer. Det er dog ukompliceret at forlænge krydsningssporene her. Allerede i Hjørring er der dog problemer igen. Her mødes persontogene fra Aalborg, Frederikshavn og Hirtshals, hvilket jo giver passagererne optimale omstigningsmuligheder. Men spor 3 på Hjørring station, som godstoget fra Hirtshals må ind på mens man afventer at spor 1 eller 2 bliver fri så lokomotivet kan lave omløb, er OGSÅ for kort. At lave en shunt i Hjørring, så man kan køre direkte Hirtshals – Aalborg, vil økonomisk set være helt ude af proportioner, medmindre godstrafikken bliver af meget stort omfang (pengene var bedre brugt på en ny dobbeltsporet jernbanebro over Limfjorden og en shunt udenom Aarhus H). Men man vil heldigvis fint kunne forlænge spor 3 nogle hundrede meter mod øst ud under broen for Bispensgade. Mellem Hjørring og Lindholm kan man muligvis klare sig med de eksisterende krydsningsspor i Vrå, Brønderslev og Sulsted. Men der skal ikke meget til at vælte korthuset på den enkeltsporede strækning med halvtimesdrift. Ved Lindholm starter udfordringerne igen! Med 2 tog i timen til Hjørring og 2 tog i timen til Aalborg Lufthavn er den kun enkeltsporede jernbanebro over Limfjorden en sand flaskehals og et meget svagt led. Så spørgsmålet er fortsat: VIL man have gods på skinner i Danmark og ofre det nødvendige eller vil man IKKE??!!